fbpx

“Det bliver hans hidtil hårdeste opgave”

Fem trænere har rundet de første 200.000 norske kroner til hesteejerne på Øvrevoll, med Are Hyldmo på en kneben førsteplads inden løbsdagen torsdag aften.


”Det er gået godt, staldformen er hvor den skal være”, fortæller Are Hyldmo onsdag til GalopSport.

Trænerens Crossroad Blues har vundet begge sine starter i år og kommer ud med 64 kilo i torsdagens hovedbegivenhed, Øvrevoll Hesteeierforenings Handicap med 85.000 i førstepræmie.

”Det bliver hans hidtil hårdeste opgave, og det er klart, at det ikke bliver let, for han er ude efter 84 nu”.

”Det bliver hans første græsløb i år, men jeg tror ikke han er mindre effektiv på græs end på sand. Jeg kan dog også sagtens se ham præstere rigtig godt, uden at det dog rækker til sejr i et meget stærkt besat felt”.

”Det er svært at påstå, nogen af hestene ikke har chance for at vinde løbet. En hest som King’s Son gjorde det fint heroppe i sæsondebuten, og kommer sikkert forbedret til i morgen. Min hest skal give den fem kilo, og det kan være i overkanten”.

Med 15 top-3 placeringer i 29 starter er meget gået Are Hyldmos vej hidtil i år, men det bemærkes også, at Tina Smith har lagt godt fra land og vundet løb på samtlige løbsdage på Øvrevoll i år.


Sådan ser den norske trænerligas Top-5 ud før løbsdagen:

  1. Are Hyldmo – 272.194 kroner
  2. Niels Petersen – 255.386 kroner
  3. Wido Neuroth – 236.608 kroner
  4. Cathrine Erichsen – 207.297 kroner
  5. Tina Smith – 204.019 kroner

Program: Øvrevoll, torsdag 30. maj – første start kl. 18:05.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top