fbpx

Derbygalop: Dina og Sergel

Jessica Long-trænede Sergel startede senest i Svenskt Derby, hvor han som favoritspillet sluttede femte, syv længder bag vindende Bokan. I Dansk Derby er Andrasch Starke byttet ud med Dina Danekilde, som for første gang skal ride Sergel i løb.


Sergel og Dina Danekilde. Foto: Burt Seeger.
Sergel og Dina Danekilde. Foto: Burt Seeger.

Dina Danekilde har dog vundet både Dansk Oaks og Dansk Breeders’ Cup på ryggen af Sergels storesøster, Inaya, ligesom hun for en måneds tid siden førte Berling først over stregen i Scandinavian Open Championship (Gr.3) for Jessica Long og Benny Andersson.

Dina Danekilde var også i sadlen på Sergel mandag morgen, og Archipenko-sønnen fik en let canter rundt tribunesvinget og resten af vejen med Free House som sin førerhest.

En interessant betragtning forhold til Sergel er, at hans storesøster Inaya, moderen Vigelegere, morbroderen Sibelius og mosteren Ray alle vandt den første gang de gæstede Klampenborg. Det der så statistisk tæller ned for Sergel er, at ingen kvindelig jockey nogensinde har vundet et lands officielle Derby.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top