fbpx

Den største Jyllandsløbsdag nogensinde!

Ja, det kan rent faktisk blive tilfældet i 2015. Provinsens største væddeløbsdag, der i år rides søndag den 7. juni i Århus, er nemlig blevet tildelt værtsskab for fælles nordisk spil.


Det betyder, at Jydsk Væddeløbsbane skal afvikle hele ni løb på dagen med fælles skandinaviske puljer i samtlige spilleformer – heriblandt V4 og V5.

Jyllandsløbsdagen er samtidig lagt med god afstand til Klampenborgs nærmeste løbsdage i sæsonplanen, hvilket bør øge mulighederne for store felter betragteligt.

Spiller Jydsk Væddeløbsbane sine kort rigtigt, kan dagen sagtens ende med at blive blandt årets allerstørste på galopfronten, og for den danske provinsgalop som i særdeleshed er under luppen grundet hestesportens besparelser, er det skandinaviske værtsskab utvivlsomt en kærkommen lejlighed til at få vist potentialet.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top