fbpx

Darley-hingsten Casamento til Sverige

I den kommende weekend flyttes Darleys Gruppe-1-vindende avlshingst, Casamento (Shamardal), fra Dalham Hall Stud i Newmarket til Ljungstorps Stuteri i Skåne, hvor hingsten skal gøre avlstjeneste i 2018.


Casamento (Shamardal - Wedding Gift v. Always Fair). Foto: Darley.
Casamento (Shamardal – Wedding Gift v. Always Fair). Foto: Darley.

“Ljungstorp og Darley har tidligere haft store samarbejdsmæssige fremgange med Pennekamp og Layman, som begge blev førende avlshingste i Skandinavien, og vi er overbeviste om, at Casamento også kommer til at lykkes”, fortæller Ljungstorps Mathias Schildt torsdag aften.

Casamento vandt som 2-årig Racing Post Trophy (Gr.1) i Doncaster og Juddmonte Bereford Stakes (Gr.2) på The Curragh, mens han var kort slået til andenpladsen i Irish National Stakes (Gr.1).

Som 3-årig fulgte han bl.a. op med at vinde Prix du Prince d’Orange (Gr.3) på Longchamp.

Casamento (Shamardal - Wedding Gift v. Always Fair). Foto: Darley.
Foto: Darley.

Casamento gik i stutteriet i 2013 og er med sine første årgange far til to Listed-vindere i Stamp Collecting og Palardina, mens han har tre Gruppe-3-placerede navne i Rythmique, Whitefountainfairy og Kings Gift.

Hingstens bedækningstakst i 2017 var 5,000 sterling, og Ljungstorp tilbyder ham i 2018 til 25.000 SEK.


Læs mere om Casamento her (pdf).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top