fbpx

Danskers Kentucky Derby-håb i kamp på Santa Anita

Lørdagen på Santa Anita i Los Angeles byder på et overflødighedshorn af Graded Stakes-opgør – og danske Michael Lund Petersen har heste til start i to af dem.


I det 1800 meter lange Grade-2-opgør San Antonio Stakes om $500.000 har han Cat Burglar (Unbridled’s Song) til start med jockey Rafael Bejarano, mens han i Grade-3-løbet Robert B. Lewis Stakes har sin 3-årige Kentucky Derby-kandidat Mor Spirit (Eskendereya) med.

Sidstnævnte rides af legendariske Gary Stevens.

Mor Spirit vandt Grade 1 på Los Alamitos i slutningen af 2015 og er i øjeblikket blandt de mest betroede til Kentucky Derby i maj.

Den store bookmaker Ladbrokes har ham således som delt næstfavorit sammen med Breeders’ Cup-vinderen Nyquist og Swipe.

Favoritrollen indtages hos Ladbrokes af den nylige Grade-1-vinder Mohaymen, der har samme rating som Mor Spirit (119).


Se hvad Gary Stevens havde at sige om Michael Lund Petersens hest efter Grade-1-sejren i december:


Cat Burglar er fem år og hans statistik er 14 starter med fire sejre, samt fire anden- og tre tredjepladser og en præmiesum på $333.400-

Begge de danskejede heste trænes af Hall of Fame-træner Bob Baffert, som sidste år stod bag Triple Crown og Breeders’ Cup Classic (Gr.1)-vinderen American Pharoah.


I lørdagens Grade-2-opgør 3-årige hopper, Las Virgenes Stakes, årsdebuterer den amerikanske 2-års championhoppe, ubesejrede Songbird.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top