fbpx

Dansk-svensk makkerskab genoptaget over SMS

Som beskrevet i går, handlede danske Bernt Dahl en ny løbshest England i form af 2-årige Sarookh. At Jessica Long var på plads i Newmarket, sikrede hende en ny hest i træning.


Bernt Dahls nye investering, 2-årige Sarookh, i Newmarket. Foto: Long Racing / Facebook.
Bernt Dahls nye investering, 2-årige Sarookh, i Newmarket. Foto: Long Racing / Facebook.

”Jeg sad i mandags og gennemgik kataloget”, fortæller Bernt Dahl torsdag til GalopSport.

“Så skrev jeg en SMS til Jessica Long og spurgte, om hun  var i England eller hjemme i Sverige”.

“- Jeg er lige landet i London og på vej til auktionen – skal du handle? –  svarede hun”, fortsætter Bernt Dahl, som blot havde sat tre krydser i det flere tusinde heste tykke katalog.

“Jessica ringede siden fra Newmarket og anbefalede en ustartet 2-årig, men den var for dyr efter min smag, og i stedet bød vi på hesten, som vi til slut fik købt for 47,000 guineas. Det var et lille stykke under, hvad jeg reelt regnede med at skulle betale”.

”Det er en hest, som jeg håber og tror kan blive en sprinter til den skandinaviske elite. Han skal udvikles stille og roligt, og med købet er jeg tilbage som kunde hos Jessica Long”, fortæller Bernt Dahl.

”Både Jessica og hendes mand, Padraig, er dygtige hestefolk, som desuden træner på landet, hvilket giver mulighed for, at have hestene på fold, fremfor at de står inde i en boks i 23 timer i døgnet”, konkluderer den danske ejer.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top