fbpx

Dansk Grade-1-triumf på Del Mar

Michael Lund Petersens 4-årige Uncle Mo-datter Adare Manor tog i lørdags sin karrieres første Grade-1-sejr i Clement L. Hirsch Stakes over 1700 meter dirt på Del Mar.



Adare Manor, som trænes på Santa Anita af Bob Baffert, tjente 240,000 dollars ved sejren, men endnu vigtigere for danske Michael Lund var det, at løbet talte som et “Win and You’re In” til Breeders’ Cup Distaff (G1) den 4. november.

Det var samtidig fjerde sejr på stribe for endnu sparsomt startede Adare Manor, som nu er noteret for seks sejre i 12 starter.

Hun kom fra to Grade-2-triumfer på stribe i henholdsvis Santa Maria Stakes og Santa Margarita Stakes hjemme på Santa Anita.

Adare Manor er Michael Lunds fjerde individuelle Grade-1-vinder.

Med i denne gruppe er også Mor Spirit (Eskendereya), Faiza (Girvin) og den bedste af dem alle, Breeders’ Cup Filly & Mare Sprint (G1)-vinderen Gamine (Into Mischief).

Michael Lund begyndte at komme på Klampenborg Galopbane som 12-årig og drømte altid om en dag selv at eje en galophest.

Adare Manors sejr i Clement L. Hirsch Stakes (G1) kan ses i videoen øverst i artiklen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top