fbpx

Dansk Fegentri-triumf i Oman

Danske Sabina Gammelgård fik lørdag sit gennembrud i kvindernes World Cup for amatørryttere, Longines World Fegentri Championship, da hun vandt på ryggen af Zuhair Bin Saud Al Zakwani-trænede Majestic Perfection i Oman.


“Presset er stort, for jeg vil virkelig gerne vinde”, sagde Sabina Gammelgård lørdag aften til GalopSport, efter hun i fredagens afdeling var sluttet på femtepladsen bag vindende Celina Weber og med den forsvarende Fegentri-champion, svenske Josephine Chini, lige foran sig.

Med sejren i bøjlerne på Majestic Perfection optjente Sabina Gammelgård 20 point i Fegentri-serien, hvilket betyder, at hun inklusiv gårsdagens høst kan rejse fra Muscat med 24 point i bagagen.

Både Josephine Chini og norske Silja Støren endte uplaceret lørdag, hvilket betød et enkelt point til dem hver.

Med sejren i Muscat er Sabina Gammelgård nu oppe på en samlet fjerdeplads i turnerningen med 29 point.

Josephine Chini ligger nummer tre med 33, hvilket er et enkelt point mindre end østrigske Hana Jurankova på andenpladsen og otte bag førende Celina Weber.

Silja Støren har endnu ikke haft meget held i lodtrækningerne og hun ligger nummer 11 med 4 point på kontoen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top