Dansk hestesport fik onsdag aften guld ved Nordisk Mesterskab i monté. Nordvestjyden Sabina Gammelgård vandt turneringen, som blev afviklet over to dage i Sverige. Ingen havde flere point end ryttersken, som ligeledes er dansk galopsports repræsentant i Fegentri-serien.
“Det her er forhåbentlig et godt skridt på vejen i forhold til min drøm om at vinde ved Hestesportens Galla”, siger Sabina Gammelgård, som begyndte at ride galopløb i 2013 og er noteret for 17 sejre.
Skive-pigen har fem fuldblodsheste i træning, her i blandt 2-årige Samba Infact, en hoppe efter Flyinfact, som ejes af opdrætteren Beth Malling.