fbpx

Dansk Derby-ranking: Seks heste på 80 eller derover

Pam Cordrey har mandag morgen opdateret samtlige handicaps for de heste, der løb henover weekenden, og det er tid til en opsummering af rankinglisten til Hellerup Finans Dansk Derby. 


Stall Soma, Carlos Lopez og Lifeofbryan. Foto: Stall SOMA.
Stall Soma, Carlos Lopez og Lifeofbryan. Foto: Stall SOMA.

Seks heste står på enten 80 eller derover, og der skal et tal på 75 til for, at man kan være sikker på deltagelse.

Listen toppes suverænt af Niels Petersen-trænede Suspicious Mind (87), efterfulgt af Søren Jensens Beaufort Twelve og Hallvard Somas Lifeofbryan, der begge står på 83. Lifeofbryan sæsondebuterede i sidste uges skandinaviske 3-årsmesterskab hjemme på Øvrevoll med 80 i tal, men han blev altså hævet tre kilo for præstationen.

Tre heste står på 80: Appellina (Wido Neuroth), Nemuranthes (Jan-Erik Pettersson) og Marlborough (Niels Petersen).


To er på 78: King Charles (Torben Christensen) og No Comment (Bent Olsen). Førstnævnte sæsondebuterer i Trial Trip over 2000 meter på lørdag i Aarhus, mens No Comment næste gang går ud i Dansk 2000 Guineas den 5. juni på Klampenborg.

Bent Olsen har udover No Comment også All Or Nothing og Hongkong Paradigm med i øverste del af listen med 78 og 77.

På 11. pladsen ligger Cathrine Erichsens IKC Nightingale, der i form af sin hoppelettelse står bedre til end både Blackstone (Niels Petersen) og Efesos (Marc Stott), selv om alle tre ligger på 75.


Det betyder altså, at hver der skulle starterklæres til Hellerup Finans Dansk Derby i dag, og at samtlige ovennævnte heste blev starterklæret, så skulle der lodtrækning til om de to sidste pladser imellem de heste der står med 74. Det er de tre hopper Siella (Lennart Reuterskiöld Jr.), Juana (Bettina Andersen) og Queen B (Niels Petersen).

De heste, der ligger i periferien til at komme med er hopperne Beauty Award (Lisa Gautier), Fast Filly (Lennart Reuterskiöld Jr.) og Swan Black (Tine Hansen). Alle tre ligger på 73 og har dermed fordel af hoppelettelsen i forhold til de tre hingste/vallakker på 73: Fighter Carlras (Bettina Andersen), Spirit River (Göran Schillström) og Trustyourinstinct (Søren Jensen).


Statistik

Ser man på de 13 heste med Derbyengagement som har 75 eller højere i handicap, fordeles de således:

Trænere med mere end én kandidat over 75:
Niels Petersen (3): Suspicious Mind 87, Marlborough 80, Blackstone 75.
Bent Olsen (3): No Comment 79, All Or Nothing 78, Hongkong Paradigm 77.

Ejere med mere end én kandidat over 75:
360 North Horse Racing AB (2): Suspicious Mind 87, Blackstone 75.
Lone Kaj-Nielsen (2): No Comment 79, All Or Nothing 78.

Opdrættere med mere end én kandidat over 75:
Stutteri Hjortebo (4): Suspicious Mind 87, Beaufort Twelve 83, No Comment 79, All Or Nothing 78.

Avlshingste med mere end én kandidat over 75:
Appel Au Maitre (3): Suspicious Mind 87, Lifeofbryan 83, Appelina 80.
Helsinki (2): Nemuranthes 80, IKC Nightingale 75.

Morfædre med mere end én kandidat over 75:
Hernando (3): Suspicious Mind 87, Appelina 80,  IKC Nightingale 75.
Richard Of York (2): Beaufort Twelve 83, King Charles 79.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top