fbpx

Dansk Breeders’ Cup: Ready Teddy udgår

Der bliver alligevel ikke noget gensyn med sidste års Derby- og St. Leger-vinder Ready Teddy i Dansk Breeders’ Cup. Fredag eftermiddag trak træner Jessica Long Maxios-sønnen ud af lørdagens opgør.


Jessica Long udtalte tidligere på fredagen, at alt virkede fint med Ready Teddy, men at flere af staldens heste underpræsterede i sidste uge, og at Or Harry stod med halsproblemer efter sit svigt i Dansk 2000 Guineas.

Derfor blev der fredag eftermiddag foretaget et sikkerhedsmæssigt tjek af Ready Teddy, og selv om hesten altså ikke selv viste tegn på problemer, blev det tommelfingeren ned fra dyrlægen.

På trods af afbuddet fra Ready Teddy er der ikke mangel på klasse i årets udgave af Dansk Breeders’ Cup.

Feltets højest ratede hest er Kaj Sørensen-trænede Speedman (Go Go Gadget) med 87 i handicap, efterfulgt af Oaks-vinderen Malekha (Juniper Tree) på 83, Derby-2-‘eren Careless Whisper (Barocci) på 82 og Bent Olsens duo New Target (Center Divider) og The Maestro (Juniper Tree), begge med 80.

Lige efter disse følger Lea Olsens King Richard (Appel Au Maitre) og Brian Wilsons anden deltager, Great Basin (Maxios), på 79, mens formstærke Raphael Freires Shallow (Appel Au Maitre) på papiret har et stykke frem til de bedste med sit handicap på 74.


Vindere af Dansk Breeders’ Cup siden løbet blev indstiftet i 2001:


Program: Klampenborg, lørdag 5. juni – første start kl. 12:45

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top