fbpx

Couples i sin storebrors fodspor?

Den 30. april 2017 gav Francisco Castro sæsondebut til den da 3-årige Stricker, som vandt i sikker stil og senere fortsatte med at vinde Voterlöpning og blive anden i Svenskt Derby. Søndag var det så lillebroderen Couples, der strøg til tops i sin sæsondebut for Castro og co.


Couples og Maikel Narvaez nedkæmper Johnnybegood/Kajsa Lindsjö. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Couples og Maikel Narvaez mod Johnnybegood/Kajsa Lindsjö. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Mens Stricker i fjor slog topnavne som Stureplan og Plata O Plomo, hed de nærmeste konkurrenter til Couples Johnnybegood og Snake Lake.

To heste, der allerede i fjor havde gjort sig bemærket i årgangstoppen og som i forhåndssnakken var noget mere betroet end den senere vinder.

Da starten gik var Hans Adielssons Johnnybegood spillet til klar favorit i 21:10, og det så også længe ud til at holde hele vejen til mål for Nathaniel-sønnen og lærling Kajsa Lindsjö, men akkurat før målstregen fik Maikel Narvaez presset stærkt afsluttende Couples foran konkurrenten med et kort hoved, hvorefter der var fem længders afstand til Snake Lake – som vel at mærke også bare fire kilo mere på ryggen end Couples og fem mere end Johnnybegood.

Wido Neuroths Buddy Bob blev fjerde før Shake The Disease og Arvin.

Couples og Maikel Narvaez nedkæmper Johnnybegood/Kajsa Lindsjö. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Couples og Maikel Narvaez nedkæmper Johnnybegood/Kajsa Lindsjö. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Førstepræmien var 50.000 kroner værd for Mac Racing, Familien Ragnarsson og Nils Otto Bernerup, som købte Couples som åring for 20,000 pund på Goffs UK Premier Yearling Sale i Doncaster.

Det var i øvrigt på samme auktion, at Francisco Castro for blot 5,000 pund også købte den senere 2-årsstjerne Riwaj som en rejsekammerat til Strickers halvbror.

Couples og Maikel Narvaez modtages af ejerkredsen efter sejren. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Couples og Maikel Narvaez modtages af ejerkredsen efter sejren. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

“Han er en hest der ligesom Stricker er blevet undervurderet forud for 3-årssæsonen. Han vandt den ene af sine to starter som 2-årig, han har en flot moderlinje og en bror der er blandt de bedste i landet, og så er han efter Helmet, som bl.a. er far til Dubai World Cup-vinderen Thunder Snow. Han kommer til at gå samme vej som Stricker gjorde i fjor – først mod Voterlöpning og siden mod Svenskt Derby”, sagde Francisco Castro efter sejren.


Reprise: 3-årslöpning

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top