Elione Chaves fik efter sin overlegne Pramms-sejr med Duca Di Como en udelukkelse på to dage samt fratagelse af 50% af sine procenter – 30.000 svenske kronor. Men han vandt anken i Overvoldgiften.
Løbsdagsvoldgiften på Jägersro var af den opfattelse, at Elione Chaves anvendte sin pisk på en “åbenbar vinder”, og de tildelte på den baggrund brasilianeren en udelukkelse gældende den 7. og 10. juni.
Samtidig inddrog man 50% af rytterens sejrsprovision.
Førstepræmien i løbet var 600.000 kronor, så Chaves måtte altså afgive 30.000 af disse for forseelsen.
Chaves valgte at anke dommen igennem jurist Mats Müllern, og mandag kom dommen fra “Galoppöverdomstolen” – og den gav medhold til jockeyen, som nu modtager sin fulde provision på 60.000 kronor, samt 2.000 kronor til dækning af sagsomkostninger.