fbpx

Chappel overraskede stort i Svenskt Derby Consolation

Det var hverken blevet til en første- eller andenplads i karrierens første seks starter for Rikke Rohbach Bonde-trænede Chappel, men i Svenskt Derby Consolation var Appel Au Maitre-sønnen fuldstændig forvandlet. Den brune vallak sejrede overlegent foran storfavoritten Tic Tac.



Chappel blev redet til sejr af Nicolaj Stott, som straks fra start sendte sin hest til føring, og derefter dikterede hver eneste meter af slagets gang.

Sejren lød på fire længders afstand til Tic Tac (Starspangledbanner), som var yderligere 16 længder foran Lantana Camara (Swipe) på tredjepladsen.

Siden fulgte vinderens staldveninde Lady Macallan (Al Shemali) samt Gadd (Cloth Of Stars) og Thats Our Man (Study Of Man).

Sejren i Svenskt Derby Consolation var 124.500 svenske kronor værd for danske Stall MM og L T Racing.

Chappel er opdrættet på Stutteri Hjortebo og halvbror til den tidligere Mowerinaløbsvinder Intensity (Mingun) og til Opdrætningsløbsvinderen Contiki (Strategic Prince).

Han startede fra et handicap på 73 i løbet, men dette tal får uden tvivl at boost efter mandagens opvisning.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top