fbpx

“Championatet skal tilbage til Enghavelyst”

I flere år i træk har Bent Olsen været i sin egen division i kampen om Klampenborgs trænerchampionat, men den trend har den tidligere mangedobbelte champion Søren Jensen tænkt sig at ændre på i 2019.


Karin Salling og Søren Jensen med Tante Tove/Kevin Stott. Foto: Burt Seeger.
Karin Salling og Søren Jensen med Larch-vinderen Tante Tove/Kevin Stott. Foto: Burt Seeger.

”Jeg synes, at stalden nu har et materiale der gør, at vi kan tro på det”, siger Jensen fredag til GalopSport.

“Jeg har overtaget seks heste fra min søster, Hanne (Bechmann – red.), og derudover er der 10 nye åringer på vej ind i stalden – så det ser lovende ud”.

Fra årets hold er det kun Miss Vordingborg og Yes Sir der har forladt Enghavelyst – begge efter salg.

“Vi har samtidig fået frisket anlægget på Enghavelyst op. Personalet har gjort et stort stykke arbejde, og vi glæder os til at fremvise det til åbent hus lørdag den 5. januar”, oplyser Søren Jensen, som kan se tilbage på 15 trænerchampionater på Klampenborg. Det seneste blev taget i 2010, hvorefter Bent Olsen overtog tronen og nu har siddet på den otte sæsoner på stribe.

”Personalesiden i stalden forbliver uændret med Nicolaj Stott som førstejockey. Nicolaj er lige nu i gang med, at ride åringerne til”, sammenfatter 63-årige Søren Jensen, som i 1977 blev den yngste træner af en dansk derbyvinder nogensinde, da Ascot vandt løbet med Rae Guest på ryggen.

Jensen var på daværende tidspunkt blot 21 år gammel.

Siden er det blevet til yderligere tre Derbyvindere – Federico i 1995, Sir Henry i 2010 og senest Sir Herman i 2017.

Samtidig med, at Søren Jensen har overtaget Hanne Bechmanns tidligere stald på Enghavelyst, har han opsagt “førstesalen” som blot ligger få meter fra privatvillaens hoveddør.

Denne overtages i stedet af Skandinaviens championtræner Niels Petersen, som i 2019 vil drive filial fra Klampenborg.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top