Kategori: Danmark

Derbydag i Klampenborg: Det her er vores Olympiske Lege

Dagen er kommet. Klokken 19:25 går startbokslågerne op til Bucherer Dansk Derby 2026, og for de 3-årige heste i feltet findes der ingen anden chance – de får nemlig kun ét forsøg i livet til at vinde Danmarks største galopløb. Olympiske deltagere kan komme igen om fire år. Det kan en Derbyhest ikke.

Lord Of The Moon udgår af Bucherer Dansk Derby

Derbydagen er fredag eftermiddag blevet ramt af et ærgerligt afbud. Niels Petersen har bekræftet overfor GalopSport, at den ubesejrede forhåndsfavorit Lord Of The Moon ikke er med på transporten fra Øvrevoll mod Klampenborg. “Han blev ramt af en hovknusning i tirsdags. Det er ikke noget alvorligt, og noget han forholdsvis hurtigt kommer sig over, men ikke hurtigt nok til at han kan starte i morgen”, fortæller Niels.

Staldterrænet: Derbydagen med Bettina Andersen

Bettina Andersen har været tæt på afgørelsen i Dansk Derby som både jockey og træner – men sejren mangler stadig. Lørdag stiller hun med to af feltets stærkeste kort: Stald Klampenborgs Derby Trial-vinder King To Be og andenhesten fra Svenskt Derby, Missing. GalopSport og Bettina Andersen mødtes torsdag til en snak om de mere end 200 anpartshavere, der drømmer med, om taktikken – og om følelsen af, at det måske er nu, det sker.

GalopProgrammet: Derbydagen med Lea Olsen

Lea Olsen sender tidligt lørdag morgen fire individuelle transporter med 14 heste fra Aarhus mod Klampenborg. Øjeblikkets førende danske træner er repræsenteret i samtlige Derbydagens storløb, heriblandt i Bucherer Dansk Derby, hvor hun sætter sin lid til Albarella og Lindeboy. Torsdag eftermiddag var Lea en tur i GalopSports digitale studie til en snak om Derbydagens chancer.

Staldterrænet: Derbydagen med Bent Olsen

Bent Olsen bringer 10 heste til start på Derbydagen. Championtræneren har ikke nogen til start i selve i Derbyet, men stalden kan til gengæld se frem til bl.a. at sadle stjernesprinteren Great Wish i Zawawi Sprint Cup (L). Det bliver første start for Great Wish siden toppræstationen under Royal Ascot i juni – hør, hvad Bent Olsen fortæller om sin bedste chance, samt de øvrige ni kandidater hér.

Derbyprogrammet er landet!

Nu er ventetiden ovre for alle, der har glædet sig til at åbne Klampenborgs store Derbyprogram. Programmet er på 52 sider og rummer masser af information om Derbydagen, statistikker, deltagerne og deres formlinjer med mere.

Nu kan du spille til faste odds på Bucherer Dansk Derby

Er du til favoritoddset 2,65 på Lord Of The Moon? Tror du Cosmopolitan vender tilbage til sin forrygende 2-årsform og vinder til 18 gange pengene? Eller tror du på den helt store overraskelse Lindeboy til 65 gange? Bet25 har i dag åbnet for spil til faste odds på Derbyfeltet!

Se anmeldelserne til Aalborg, lørdag den 8. august

Aalborg er klar med anmeldelserne til årets store galopdag den 8. august. En dag, der byder på opgør med både Racing Arena Champion Stakes om 120.000 kroner, Elkær Stutteri Fuldblods Fonds Ærespræmieløb om 60.000 samt den første afdeling af den nystiftede Elkær Stutteri Fuldblods Fonds 3-årsserie.

“Jeg er medejer af en Derbydeltager!”

Hasse Nilsson er kommet på Klampenborg Galopbane siden han var dreng. Hans far havde i 90’erne part i en galophest hos Benny Jensen, men på trods af, at Hasse både er vokset op i området og i dag bor et stenkast fra galopbanen, havde han aldrig selv opsøgt eventyret som hesteejer. Men så bød chancen sig i Stald Klampenborg med King To Be.

Overblik: Derbydagen, jockey for jockey

På Derbydagen venter der de travleste jockeys op mod ni ridt – Elione Chaves, Per-Anders Gråberg og Jules Mobian sidder alle op i samtlige opgør med undtagelse af Glæsner Racing Amatørløb. Hér får du hele Derbydagen jockey for jockey – med alle ridt, løb for løb, og et hurtigt blik på, hvem der har sikret sig de eftertragtede Derby-ridt.

Overblik: Derbydagen, træner for træner

103 starterklærede heste, 30 trænere og 10 løb: Derbydagen på Klampenborg den 1. august er årets største danske løbsdag, og der skal et vist overblik til for at holde tungen lige i munden. Derfor får du hér hele løbsdagen serveret træner for træner – alle stalde med samtlige deltagere, løb for løb. Oversigten anføres af Lea Olsen og Niels Petersen, der sadler ikke færre end 14 heste hver.

Hubert Strecker med Federico efter Derbysejren i 1995. Foto: Burt Seeger.

Hvor meget ved du om Dansk Derby?

116 udgaver, 116 vindere – og et væld af historier. GalopSport har gennemtrawlet den komplette statistik fra 1910 til 2025 og fundet rekorderne, dynastierne og de skæve detaljer frem, inden feltet springer af til 2026-udgaven af Bucherer Dansk Derby den 1. august.

Sådan, Evelina! Vandt samtlige lørdagens fire opgør i Odense

Evelina Rönnlund kommer sent til at glemme lørdag den 25. juli 2026. Den svenske jockey vandt samtlige dagens fire løb, hvoraf de tre var for hendes tidligere arbejdsgiver, Tina Mortensen. Hovedbegivenheden, Goffs UK Premier Yearling Sale Stakes, hjemtog duoen med Elkær Stutteris 7-årige Lexington Avenue.

“Burt is back”: Se fotos fra Derbylodtrækningen

Fredagens Derbylodtrækning hos Bucherer på Strøget bød også på et kærkomment ‘comeback’ til Klampenborgs banefotograf igennem seks årtier, Burt Seeger, som nu er kommet sig ovenpå en omfattende hofteoperation. Her får du Derbylodtrækningen gennem Burts kameralinse.

Derbyhestenes startspor på plads – se video fra lodtrækningen

Fredag eftermiddag blev der trukket lod om startsporene til Bucherer Dansk Derby. Lodtrækningen foregik hos Bucherer på Strøget i København, hvor det fremmødte publikum blev budt på champagne med mere. Se udsendelsen fra fredagens startsporslodtrækning her.

Se startlisten til hele Derbydagen på Klampenborg

Så er alle felter på plads til næste lørdags Derbydag på Klampenborg. En dag som foruden Bucherer Dansk Derby bl.a. byder på Lanwades Stud Pokalløb (L), Zawawi Sprint Cup (L), Elkær Stutteri Fawzia Stakes, Goffs Futurity Stakes og de øvrige opgør i Derbyserien.

Feltet er klar! 11 deltagere i Bucherer Dansk Derby 2026

Fredag morgen er der starterklæret til årets største væddeløbsbegivenhed i Danmark – Klampenborgs Derbydag lørdag 1. august. Den endelige startliste til dagen foreligger først ud på eftermiddag, men hér kan GalopSport løfte sløret for de 11 kandidater, der skal kæmpe om sejren i den altoverskyggende hovedbegivenhed, Bucherer Dansk Derby.

Nu er der anmeldt til Derbydagen i Klampenborg

Tirsdag blev der anmeldt til årets største væddeløbsbegivenhed i Danmark – Klampenborgs Derbydag lørdag 1. august. I Bucherer Dansk Derby står der 53 navne tilbage på listen før fredagens starterklæring, og som altid er der kun plads til 15 kandidater i startfeltet.

Startlisten klar til fire løb i Odense på lørdag

Så er startlisten klar til lørdagens fire opgør på Fyens Væddeløbsbane, med Goffs UK Premier Yearling Sale Stakes som hovedbegivenhed. Bent Olsen gæster sin tidligere hjemmebane med formstærke Nuevo Estrella, som bærer topvægten 64 kilo under franske Jules Mobian.

Klampenborg i billeder: Lørdag 18. juli

Hovedbegivenheden Stutteri Hjortebo Produce Stakes blev bl.a. komplementeret af Benny Jensen Memorial, Last Call 3-årsløb og et maidenløb for den yngste årgang, da Klampenborg lørdag var vært for den sidste løbsdag inden Derbydagen den 1. august. Hér får du løbsdagen fra start til slut gennem fotograf Johanna Fribergs kameralinse.

La Belle Appelée vandt Stutteri Hjortebo Produce Stakes

Det første afkom ud af den tidligere 2-årsdronning My Jamil hjemtog lørdag aften årets første store 2-årsløb på Klampenborg, Stutteri Hjortebo Produce Stakes. Appel Au Maitre-datteren La Belle Appelée sejrede med en halv længde foran Go Run Torkdahl.

Foto: Lisa Lindbjerg.

Udskudt anmeldelsesfrist til Racing Arena Aalborg Champion Stakes

Lørdag den 8. august afholdes årets store galopdag i Aalborg, og det er med Racing Arena Aalborg Champion Stakes som den klare hovedbegivenhed. Opgøret har en samlet præmiesum på 120.000 kroner og er samtidig anden afdeling af Elkær Stutteri Fuldblods Fonds Grand Slam Serie.

Scroll to Top