fbpx

Buick på Mondo Man i Prix du Jockey Club (Gr.1)

Pia og Joakim Brandt-trænede Mondo Man, som delejes af norske Nils Petter Gill, er på søndag blandt de 15 deltagere i det franske Derby – Prix du Jockey Club (Gr.1) – på Chantilly. Og Mondialiste-sønnen får William Buick i bøjlerne.


Mondo Man ved sejren i Deauville i februar.

“Jeg håber på, at det bliver William”, sagde Nils Petter Gill til GalopSport, da han overværede løbene på Klampenborg i lørdags, og nordmanden fik sit ønske opfyldt.

Gill og trænerparret Brandt ejer hver 25% i Mondo Man, mens de resterende 50% ejes af Serge Stempniak – ejeren af sidste års Prix du Jockey Club (Gr.1)- og Prix de l’Arc de Triomphe (Gr.1)-vinder Ace Impact (Cracksman).

Mondo Man starter altså i de samme farver, som sidste års eminente vinder.

Spitzbergen og William Buick. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.
William Buick har flere gange tidligere redet for sin landsmand Nils-Petter Gill. Herover ses han på ryggen af Spitzbergen på Meydan. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.

Den fukse hingst har hidtil startet fire gange i karrieren, hvoraf det er blevet til en enkelt sejr over 1900 meter i Deauville.

Siden sejren i begyndelsen af februar har han været tredje i Prix Maurice Caillault (L) over 1800 meter i Chantilly og senest anden i Prix La Force (Gr.3) over samme distance på Longchamp.

Mondo Man stod længe anmeldt til Svenskt Derby den 14. juli, men efter andenpladsen i Prix La Force (Gr.3) og udsigten til, at kunne matche de bedste 3-årige i den franske årgang, blev han slettet ved seneste forfeit.

Prix du Jockey Club (Gr.1) rides over 2100 meter og er programsat til at starte kl. 16:05 på søndag.

Nils Petter Gill. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Nils Petter Gill. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top