fbpx

Broadway vandt Oaks-optakten

Torsdagens danske Oaks Trial – Fabellaløb – gik ligesom Produce Stakes til Aarhus, Appel Au Maitre og træner Marc Stott, da Broadway og Oliver Wilson slog Søren Jensens Isetan/Nicolaj Stott og Bettina Andersens Red Beauty/Per-Anders Gråberg.


Broadway og Oliver Wilson vinder Fabellaløb foran Isetan/Nicolaj Stott og Red Beauty/Per-Anders Gråberg. Foto: Burt Seeger.
Broadway og Oliver Wilson vinder Fabellaløb foran Isetan/Nicolaj Stott og Red Beauty/Per-Anders Gråberg. Foto: Burt Seeger.

De fem deltagere lå tæt samlet hele vejen fra start til mål, og kun to længder adskilte Broadway fra fjerdehesten Mariyna, som havde yderligere en halv længde til Cornelia.

Det var Broadways første start over længere distance end 1600 meter, mens Isetan kom fra en tredjeplads i Derby Consolation.

Broadway, som er opdrættet af Stutteri Hjortebo, er ud af den meget kapable hoppe Miss Cooper (Most Welcome), der bl.a. vandt Larch Ærespræmie og var placeret i flere Breeders’-opgør.

Broadway og Oliver Wilson vinder Fabellaløb foran Isetan/Nicolaj Stott og Red Beauty/Per-Anders Gråberg. Foto: Burt Seeger.
Broadway og Oliver Wilson vinder Fabellaløb foran Isetan/Nicolaj Stott og Red Beauty/Per-Anders Gråberg. Foto: Burt Seeger.

Miss Cooper har fået en ganske fin start på avlskarrieren, idet hun også er mor til torsdagens tredjehest i Produce Stakes, Good Look.

Miss Cooper havde dog aldrig tidligere vundet i karrierens 11 første starter, hvor hun dog også har været hårdt matchet.

Otto Berg overrækker familien Ejler Rasmussens ærespræmie til Flemming Salomonsen. Foto: Burt Seeger.
Otto Berg overrækker familien Ejler Rasmussens ærespræmie til Flemming Salomonsen. Foto: Burt Seeger.

Nu gælder det Dansk Oaks den 2. september, hvor modstanden formentlig får et hak opad med navne som Queen Estoril og tredjehesten fra Dansk Derby, Lea, blandt de tilbageværende på listen.

Broadway ejes af Falkonertjenesten Ivs, som kunne bogføre 20.000 kroner, samt én af årets mest kostbare ærespræmier udsat af familien Ejler Rasmussen, der stod bag vidunderhoppen Fabella tilbage i 70’erne.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top