fbpx

Breeders’-vinder og Derby-aspirant tilbage i træning

Søren Jensen har fået flere af sine heste tilbage i stalden efter veloverstået vinterferie. I fredags ankom Breeders’-vinderen Stradivarius og Derbyhåbet Steinway, begge ejet af GalopKompagniet.


Stradivarius og Kevin Stott. Foto: Svensk Galopp.
Stradivarius og Kevin Stott. Foto: Svensk Galopp.

”De ser godt ud, og jeg må give stor cadeau til York Stutteri hvor hestene har overvintret”, siger Søren Jensen til GalopSport.

“Stradivarius har virkelig overvintret godt, og jeg håber det bliver i år, at han kan hæve sig de kilo som kræves for, at opfylde vores målsætning”.

Stradivarius er blevet seks år, men har rent faktisk kun startet 16 gange i karrieren. Chinese Mandarin-sønnen åbner sæsonen med 88 i handicap og er således ikke langt fra for alvor at nå den ældre elite.

”Han skal kunne vise lidt over 90 for at hævde sig i Scandinavian Open og den type løb”, konstaterer Søren Jensen. “Men jeg tror på det”.


Steinway/Elione Chaves debuterer med overlegen sejr. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Steinway/Elione Chaves debuterede med overlegen sejr i efteråret 2016. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Steinway er blandt Derbyfavoritterne

For Appel Au Maitre-sønnen Steinway er det helt store mål Dansk Derby.

Steinway vandt sin eneste start i fjor og har overvintret som ét af de varmeste navne til Derbysejren – nøjagtig som det var tilfældet med Stradivarius for tre år siden.

“Der er heller intet at klage over med ham”, siger Søren Jensen, som i det hele taget er godt rustet på unghestesiden.

”Vi har ni 2-årige heste i stalden, heriblandt et par svenskopdrættede. I år skal vi simpelthen hente nogle af de mange penge på Jägersro. Vi trænere i Klampenborg hævder os ganske godt på både Bro Park og Øvrevoll, men det har slet ikke fungeret på Jägersro i adskillige sæsoner”.


Renoveringen af Enghavelyst skrider frem. Foto: Jensen & Kompagni, Facebook.
Foto: Jensen & Kompagni, Facebook.

Omfattende renovering

Søren Jensens træningskvarter på Enghavelyst er nærmest ikke til at kende i forhold til for et år siden.

”Vinteren er blevet brugt til, at få stalden frisket op. Jeg er meget tilfreds på det område, og også fuldt tilfreds med de træningsforhold vi har haft på banen i løbet af vinteren”.

”Nu står Cushion-banen og sandbanen foran en renovering, det havde måske været smartere at have gjort det efter sæsonafslutningen i fjor, men nu er det som det er, og det skal nok fungere”, anser Søren Jensen, der er gået ind i 2017 med en uændret mandsskabsside.

”Det er stadigvæk de solide piger suppleret af Nicolaj Stott. Det fungerer bare”. Nicolaj Stotts bedre halvdel, Rikke Rohbach Bonde, er også en fast del af teamet. Hun deltager jævnligt i monteløbene i det danske land, vandt i Lunden forleden, og også Nicolaj Stott ses alt oftere i ridetravløb.

”Men de får det altid til at passe ved at møde tidligere ind om morgenen, hvis de skal ride eftermiddagsløb et eller andet sted”, siger deres chef.


Søren Jensen med Beaufort Twelve. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Søren Jensen med Beaufort Twelve. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Det var indledningsvis i 80’erne, at Søren Jensen skiftede Odense ud med Klampenborg.

Bortset fra et kortvarigt ophold i England og hos travtræner Axel Jacobsen i Lunden, har Søren Jensen drevet trænervirksomhed i Klampenborg.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top