fbpx

Bliver Reimers “provinsrekord” i Svenskt Derby overgået i år?

Johnny Reimer-trænede Hovman er den hidtil bedst placerede provinstrænede hest i Svenskt Derby. For 16 år siden var Kateb-sønnen tredje bag Wido Neuroths duo Val De Mar og Royal Experiment, men det er et resultat Marc Stott tripper for at overgå næste søndag.


”Ingen hest i dansk træning har jo vundet Svenskt Derby siden Flemming Poulsens Palatal i 1996″, indleder Marc Stott, der næste søndag sadler Bro Park Trial-vinderen Gemstone i Derbyet på Jägersro.

“Det er langt sværere at vinde både Norsk og Svenskt Derby end Dansk Derby – man kan jo bare se hvad dansktrænede heste har opnået i Svenskt Derby siden løbet blev åbent for importer i 90’erne”.

”Jeg ved, at jeg har en hest, som kan løbe med helt frem i løbet. Selvfølgelig bliver det hans klart hårdeste opgave hidtil, men jeg tror på Gemstone”, erklærer Marc Stott om Mingun-sønnen, der er ejes af Birgitte Bro Lindhardt og er opdrættet af Chris Cordrey og York Stutteri.

GalopSport traf både Marc Stott og Johnny Reimer i Århus i søndags.

”Jeg husker tydeligt Svenskt Derby med Hovman”, siger Johnny Reimer.

“2400 meter var egentlig for langt for ham, men vi havde trænet ham til at stå den dag, og det gjorde han så flot. Hovman førte indtil kort før mål – det var en mægtig præstation af en fantastisk hest”.

”Jeg har desværre aldrig i min karriere modtaget en hest i træning til over 100.000 kroner, men vi har da vundet flere storløb, både i Klampenborg og i Århus, heriblandt Jyllandsløbet tre gange. Hovman er den klart bedste hest jeg har trænet, det står ikke til diskussion”, sammenfatter Johnny Reimer, som i dag har sin base på Fyens Væddeløbsbane.


Gense Svenskt Derby fra 2002, hvor Hovman og Le Tølbøll førte til kort før målstregen:

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top