fbpx

Beholder besejret på Del Mar

Flere af USAs bedste heste er i aktion i denne weekend. Således startede Beholder (Henny Hughes), der var vinder af sine seneste otte starter i topselskab og tre gange er udnævnt til årets bedste hoppe, mod årets bedste 3-årshoppe i 2015 – Stellar Wind (Curlin) i Clement L. Hirsch Stakes over 1700 meter på Del Mar i Californien.


Sejren i løbet gav automatisk adgang til start i Breeders’ Cup Distaff med alt betalt. Forventningerne var store til Richard Mandella-trænede Beholder og jockey Gary Stevens, men den sparsomt startede Stellar Wind med Victor Espinoza i sadlen ville det anderledes.

Der udspandt sig en flot duel mellem de to hopper på den velholdte dirtbane på Del Mar (meget lidt kickback).

Stellar Winds træner John Sadler udtalte, at han havde fødselsdag i går og at dette var den bedste gave han kunne få.

Sadler er kendt som træner af legendariske Zenyatta. Samtidigt udtalte han, at Stellar Winds næste start bliver i Zenyatta Stakes og derefter i Breeders’ Cup Distaff.


Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top