fbpx

Bank Of Burden uden sidestykke

For andet år i træk vandt Stall Trick Or Treats Bank Of Burden søndag eftermiddag Lanwades Stud Scandinavian Open Championship (Gr.3) på Klampenborg, og sejren blev hjemtaget endnu lettere end i fjor på det lynhurtige græstæppe.


Bank Of Burden – Scandinavian Open 2013. Foto: Burt Seeger.

Noget imod forventningerne havnede næstfavoritten, Touch Of Hawk/Espen Ski, i front fra start, og feltet kravlede nærmest de første 600 meter ned mod tribunesvinget.

Ud på bagsiden blev det åbnet mere for pacen, men Per-Anders Gråberg kunne let sende Bank Of Burden forbi konkurrenterne rundt opløbssvinget og siden vinde ganske let med halvanden længde foran Berling/Manuel Martinez og Touch Of Hawk.

Bank Of Burden – Scandinavian Open 2013. Foto: Burt Seeger.

På fjerdepladsen fulgte Jubilance/Jacob Johansen foran Bomar/Fredrik Johansson, mens East Meets West/Oliver Wilson blev den eneste deltager udenfor præmierækken.

Bank Of Burden – Scandinavian Open 2013. Foto: Burt Seeger.

Sejren i Lanwades Stud Scandinavian Open Championship (Gr.3) var 300.000 kroner værd for Bank Of Burden, der gav endnu en storløbstriumf på Klampenborg til Niels Petersen, Stall Trick Or Treat og Per-Anders Gråberg, som ligeledes var trioen bag årets danske Derbyvinder, Quite A Mission.

Bank Of Burden – Scandinavian Open 2013. Foto: Burt Seeger.

“Bank Of Burden vandt på sin klasse i dag. Tempoet fra start passede ham ikke, men han afgjorde vældig let, og vi kan samtidig se på løbet som en god optakt til Marit Sveaas Minneløp på den norske Derbydag om tre uger”, sagde en fornøjet træner Niels Petersen efter SOC-triumfen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top