fbpx

Archer dropper vintergaloppen i Stockholm

Klampenborgs Ian Archer har skrinlagt sin oprindelige plan om at tage til vintergaloppen på Bro Park, når 2020-sæsonen indledes i næste måned. ”Jeg bliver hjemme og træner i stedet. Der bliver omkring en halv snes heste at arbejde med hen over vinteren”, fortæller Ian Archer.


Ian Archer, Tanja Moberg og tidligere træner Desmond Scarlett. tager imod Medicean's Miracle og Per-Anders Gråberg. Foto: Ole Hindby.
Ian Archer, Tanja Moberg og tidligere træner Desmond Scarlett med Medicean Melody og Per-Anders Gråberg. Foto: Ole Hindby.

”Jeg regner med at få fire åringer ind, heriblandt vores to egne, så der er nok at rive i”.

Med sejren på finaledagen i Aarhus nåede familiens Medicean Melody op på 80, den snart otteårige hoppes højeste handicap, og hun har som tidligere berettet nu afsluttet karrieren.

”Hun debuterer i avlen i 2020. Vi har ikke endelig afgjort, hvem som skal være hendes første partner, men Hjortebo-hingsten Moohaajim passer godt til hende”.

”Det er en meget lækker hingst, og vi skal ikke booke ud fra hvad markedet fortæller kan give den højeste salgspris, for hendes afkom skal ikke sælges – dem skal vi selv træne”, påpeger Ian Archer.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top