fbpx

Anmeldelsesfristen forlænges til svenske klassikere

Svensk Galopp besluttede fredag, at forlænge anmeldelsesfristen til de fem klassiske opgør i 2021 – Derby, Oaks, 1000 Guineas, 2000 Guineas og St. Leger.


Samtlige løb, der oprindeligt havde deadline den 23. marts, har nu fået forlænget anmeldelsesfristen til den 14. april, og for Derby- og Oaksseriens vedkommende er 2. forfeit tilmed forlænget fra 25. maj til 29. juni.

Svensk Galopp havde i mandags også anmeldelse til årets første Listed Race på Jägersro, Spring Mile (L), med en samlet præmiesum på 249.000 svenske kronor.

Duca Di Como og Elione Chaves vinder Peas And Carrots Mile på Jägersro i 2019. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Hér blev 15 af Skandinaviens bedste milere meldt – heriblandt Cathrine Erichsens Duca Di Como, Susanne Berneklints Plata O Plomo og Roy Arne Kvislas duo Kashgar og Victor Kalejs.

De øvrige navne på listen er Cabanac (Bent Olsen), Couples (Francisco Castro), Heavenly Pulse (Sandra Brolin), Irish Trilogy (Nina Lensvik), Jazz Explosion (Bodil Hallencreutz), Joker Face (Paul Fitzsimons), Nouvelle Lune (Wido Neuroth), Powerpoint (Paul Fitzsimons), Red Hot Chili (Patrick Wahl), Sanary (Nina Lensvik) og Sea Race (Paul Fitzsimons).

Anden indsats til Spring Mile (L) falder den 6. april og løbet rides den 26. april – godt tre uger før Pramms Memorial (L).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top