Den 15. juni udløber anmeldelsesfristen til årets Scandinavian Open Yearling Sale, der afholdes fredag den 23. september på York Stutteri i Danmark.
“Arbejdet er i fuld gang i både Dansk Galop og på York Stutteri, og målet er selvfølgelig at skabe en endnu bedre auktion end i fjor, hvor der blev slået ny rekord med en gennemsnitspris på godt 115.000 kroner”, siger Dansk Galops direktør Peter Knudsen.
Alle opdrættere i Skandinavien har modtaget invitation til fremstilling af deres åringer på den fælles skandinaviske auktion, hvor der igen i år også kan fremstilles udenlandskfødte åringer, såfremt de er blevet importeret til Skandinavien senest den 31. december 2015.