fbpx

Andersen tæt på millionen

På trods af en forholdsvis smal stald, er Bettina Andersen i færd med afslutte en af sine bedste sæsoner i trænerkarrieren.


Margit Guldborg, Mogens Drehn og træner Bettina Andersen med den nu dobbelte Fawzia-vinder Mylegend. Foto: Burt Seeger.

Stalden er tæt på millionen med præmier for 968.058 kroner inden hjemmebanen i Klampenborg sætter punktum for sæsonen lørdag eftermiddag.

”Det har været en fin sæson, selvom en hest som Hongkong Hemi ikke har levet op til forventningerne”, siger Bettina.

”Han er dog i fremgang, og jeg håber han er med fremme i morgen. Det er en af flere andelsheste i min stald, og han har en start mere at gøre i år – det bliver på Jägersro”

Bettina Andersen starter 60 procent af sin stald ved sæsonfinalen i Klampenborg. Ingen af de mest vindende navne deltager dog.

Trænerens delejede Sandtastic har været årets helt store overraskelse.

Et sejrsløst 2018 er blevet vekslet til fire førstepladser i år, og Footstepsinthesand-sønnen er gået fra 81 til sit nuværende handicap på 90 med præmier for 363.066 kroner.

Han bejler naturligvis til titlen som Årets Handicapper på Klampenborg.

”Jeg håber du har ret”, afslutter Bettina Andersen, som også kan se tilbage på en topsæson for staldveninden My Legend med årsindtjeningen 273.335 kroner efter bl.a. den anden sejr i Fawzia Stakes på stribe.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top