fbpx

Alt udsolgt i Irish Trilogys lillebror

Sent i aftes kunne Stald KTAS melde om alt udsolgt i 2-årige Acapello. “Interessen har i dén grad taget fart som følge af det stærke vintermeeting i Dubai, hvor den et år ældre storebror Irish Trilogy har imponeret stort”, fortæller forretningsfører Bent Rejkjær.


Bent Olsen betalte 4.000 euro i ringen for denne Cappella Sansevero-halvbror til én af Skandinaviens bedste 2-årige heste, Irish Trilogy. Foto: GalopSport.
Acapello som åring på Goffs i Irland. Foto: Filip Zwicky Agency.

”Købet af Acapello kan vise sig, at være et af de bedste køb foretaget i foreningens historie”, smiler Bent Rejkjær.

Og det er godt nok store ord, for Stald KTAS-hestene har dags dato indløbet 6.659.722 kroner siden dag ét, for mere end et kvart århundrede siden.

Det er den danske championtræner Bent Olsen, der træner Acapello på Klampenborg, og foreningen var i lørdags stærkt repræsenteret under morgentræningen.

”Vi har aldrig været så optimistiske siden vi gik ind i galopsporten. Vi har jo også forventninger til vores anden galophest Florentine, som viste lovende takter i fjor”, beretter Bent Rejkjær.

Florentine er nabo til Acapello, i træning hos Tine Hansen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top