fbpx

Alligevel ikke auktion på Flyinge

Dagen før anmeldelsesfristens udløb til Scandinavian Open Yearling Sale på York Stutteri den 15. september, melder Ljungstorps Gård officielt ud, at den planlagte skånske auktion på Flyinge er aflyst.


I stedet ønsker Ljungstorps Gårds ejer, Christer Schildt, at udvikle samarbejdet med SÅEF i Stockholm om en større svensk handelsplads for svenskopdrættede åringer, og det sker samtidig med, at auktionsløbet Magic Million ændres til kun at være for svenskopdrættede heste solgt på auktion i Sverige, hvor det i fjor var åbent for svenskopdrættede åringer solgt på enhver offentlig auktion.

Der bliver altså tale om to auktioner i Skandinavien i 2017. SÅEFs Åringsauktion på Happy Tammsvik for svenskopdrættede heste, og Scandinavian Open Yearling Sale på York Stutteri.

Sidstnævnte er, som navnet indikerer, både åben for heste opdrættet i Norge, Sverige og Danmark, samt et antal heste født udenfor Skandinavien.

Anmeldelserne er i løbet af den sidste uge tikket ind på Dansk Galops kontor i Hestesportens Hus, og der kan fortsat anmeldes til og med torsdag 15. juni.

På auktionens webside, www.yearlingsale.dk kan du bl.a. downloade anmeldelsesblanketter på dansk og engelsk. Det er også hér, at de anmeldte navne bliver offentliggjort den 21. juni, og hér der streames live fra auktionen den 15. september.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top