fbpx

Ægte hattrick af Fredrik Reuterskiöld

Fredrik Reuterskiöld endte med en andenplads i hovedbegivenheden IKC Svenskt Oaks, men forinden havde hjemmebanetræneren rivstartet søndagen med tre sejre på stribe, hvoraf de to var i storløbssammenhæng.


I Kirk/Valmir De Azeredo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
I Kirk/Valmir De Azeredo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Reuterskiöld og Valmir De Azeredo indledte dagen med en sikker sejr til den 2-årige debutant I Kirk, der let med 2½ længde henviste staldveninden Sasha Waltz til andenpladsen, mens den længe førende favorit Roxy Sky blev tredje.

Sejren var 84.000 kroner værd for Eishin Dunkirk-sønnen, der både er halvbror til Jammy Action og årets Diana-vinder Pocahontas Face.


Trickbag på vej mod en sikker sejr i Lambada Cup. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Trickbag på vej mod en sikker sejr i Lambada Cup. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

I det efterfølgende opgør var Reuterskiöld og Azeredo igen på pletten med en 2-årig.

Denne gang i storløbet Lambada Cup, som træneren har været med til at dominere igennem de seneste mange år.

Her vandt den amerikanskfødte Brillian Speed-søn Trickbag med små to længder foran Lady On Ice, mens favoritten Stricker måtte nøjes med tredjepladsen før Lady Of Course og Freedom Path.

Fredrik Reuterskiöld og Valmir de Azeredo med Lambada Cup-vinderen Trickbag. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Fredrik Reuterskiöld og Valmir de Azeredo med Lambada Cup-vinderen Trickbag. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Førstepræmien var gode 200.000 kroner værd for Mec-Com Klippan AB, der i Trickbag måske har en kommende efterfølger til Ramstein.

For Fredrik Reuterskiöld var det karrierens ottende sejr i Lambada Cup (tidligere Malmö Stads Pris).

Fredrik vandt senest løbet i fjor med Breakdancer, og siden det nye millenniums begyndelse har han desuden modtaget vinderne Primecat, Mad Dog Slew, Sweet Fox Fever, Gladtoseeme, Aghostatgodsplace og Pergite.


Dolly Dagger (rød hue) på vej til at vinde IKC Opportunity foran staldkammeraten Break Dancer (grøn/orange hue) og Santiago i midten. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Dolly Dagger (rød hue) på vej til at vinde IKC Opportunity foran staldkammeraten Break Dancer (grøn/orange hue) og Santiago i midten. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Fredrik Reuterskiöld fuldendte sit hattrick i IKC Opportunity over 1200 meter, hvor Dolly Dagger og Elione Chaves efter målfoto henviste staldkammeraten Breakdancer/Oliver Wilson til andenpladsen.

Breakdancer sad længe fast indvendigt bag en træt Spectre, og åbningen til Oliver Wilson kom først alt for sent.

Dermed fik Dolly Dagger revanche fra sidste års udgave af Lambada Cup, hvor hun netop blev besejret af Breakdancer. Førstepræmien var 125.000 kroner værd for Mr Ascot.


IKC Dragon Heart og Kevin Stott. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
IKC Dragon Heart og Kevin Stott. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Efter tre sejre på stribe til storebroderen, tog Johan Reuterskiöld over i søndagens fjerde løb, Sparbanken Syd Silver Sprint over 1000 meter, hvor IKC Racings IKC Dragon Heart vandt sikkert med to længder i hænderne på Kevin Stott.

Sejren kom i hus foran Lennart Jr Reuterskiölds Jammy Action og Francisco Castros Free Ride, der løb “dead heat” om andenpladsen.


Duke Derby sejrer overlegent i Jägersro Cup for Per-Anders Gråberg. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Duke Derby sejrer overlegent i Jägersro Cup for Per-Anders Gråberg. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

I det 3200 meter lange Jägersro Cup måtte hjemmebanegiganten Be My Academy indkassere et af sine sjældne nederlag, og det blev blot til en fjerdeplads denne gang, mens Niels Petersens tidligere Derbyvinder Duke Derby stjal showet med en overlegen sejr.

Med sin faste makker Per-Anders Gråberg på ryggen sagde Duke Derby farvel til konkurrenterne i slutningen af opløbssvinget og vandt til slut med seks længder foran brødrene Funny’s Chap og Funinthesand.

Førstepræmien var 100.000 kroner værd for familien Nagell-Erichsen. Det var i øvrigt Duke Derbys tredje sejr på stribe.


Josephine Chini på ryggen af Nocturne. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Josephine Chini på ryggen af Nocture. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Søndagens øvrige vindere på Jägersro var Nocture/Josephine Chini, Jimmy Mack/Elione Chaves og Niraan/Fabienne De Geer.


Jimmy Mack og Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Jimmy Mack og Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Niraan/Fabienne De Geer. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Niraan/Fabienne De Geer. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Repriser: Jägersro, søndag 14. august.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top