fbpx

Aarhus tirsdag: “Tears For Two er nok min bedste chance”

Aalborg-træner Keld Chr. Karlsen bidrager stærkt til det seks løbs store program i Aarhus tirsdag aften, hvor stalden har fire heste til start.


Tears For Two (DEN). 3-årig vallak v. Special Quest - Tears Go By (Alhaarth). Foto: Burt Seeger.
Tears For Two v. Special Quest – Tears Go By (Alhaarth). Foto: Burt Seeger.

”Det ser ganske fornuftigt ud – i hvert fald på papiret”, indleder Nordjyden.

“For Pacific King (1. løb – nr. 6) handler det om sæsondebut, og han behøver nok løbet. Jeg er helt tilfreds med ham”.

”East Meets West (3. løb – nr. 3) var jeg meget stolt af første gang ude. Han var kun let arbejdet, og jeg håber han kan være i trioen igen”.

”Tears For Two (6. løb – nr. 2) gjorde sin hidtil bedste start for mig i sæsondebuten som anden. Han skal være med helt fremme nu og er nok min bedste chance”.

”Dancing Princess (6. løb – nr. 3) var ikke stort slået i sæsondebuten og har en triochance, men jeg tror, at Tears For Two er den bedste af mine i løbet”, bedømmer Keld Chr. Karlsen.

Det bemærkes, at Basnæsløbs-vinderen Storm Wind hidtil ikke har startet i regi Keld Chr. Karlsen siden ankomsten fra Bolette Rosenlund.

”Han svinger meget i træningen. Sommetider arbejder han helt som jeg ønsker det, men andre gange skuffer han mig. Det er svært at vide hvor det ender med ham”, konstaterer Keld Chr. Karlsen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top