fbpx

Aarhus: Banen vandes hver eneste dag

Jydsk Væddeløbsbane byder på tirsdag aften på seks galopløb. “Solen fortsætter med at bage ned over det ganske land, og vi får helt sikkert en hård til let bane”, fortæller træner Torben Christensen.


Seraphina og Jacob Johansen sejrer i Den Jydske Vinterfavorit. Monza var sikker nummer to. Foto: Ole Hindby.
Seraphina ved sejren i Den Jydske Vinterfavorit i fjor. Foto: Ole Hindby.

”Banen vandes hver eneste dag og banefolkene gør alt hvad de kan. Jeg kan godt love gæsterne, at de kommer til en grøn græsbane”, bedyrer Christensen, som starter to heste på dagen.

”Seraphina vil gerne have noget at træde i, og det får hun næppe på tirsdag, så jeg er tilfreds med en præmie”.

”E Fourteen var jeg meget tilfreds med i sæsondebuten på Jyllandsløbsdagen. For dens del spiller baneunderlaget ingen rollen, den går på det hele og jeg synes det er en god triochance – vores bedste mulighed for en sejr”.

Begge Torben Christensens heste rides af lærling Liam Doran, som. hidtil har vundet fire løb i år.

”Han er ikke hos mig til hverdag, men han har redet et arbejde for mig ind i mellem. En lovende rytter med fire kilos lettelse”, siger trræneren, der selv har vundet tre løb i år i 11 starter.

”Det kan man bestemt ikke klage over”, synes han.

Christensen også bliver repræsenteret på galopdagen i Aalborg den 26. juni. ”Jeg skal i hvert fald derop med Rita’s Girl, som tog en fin andenplads i Odense forleden”, sammenfatter han.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top