fbpx

ZwickyLeaks. Klampenborg, lørdag 7. juli.

Der kan være store beløb på vej i lørdagens V4-spil, som består af tre svære handicaps samt et 2-årsløb hvor samtlige ni deltagere er debutanter.


STORM og Bergheim gjorde op om sejren i HM Dronningens Ærespræmie over 2400 meter for to uger siden. Bergheim vandt med halvanden længde, men Storm er matematisk bedre inde denne gang og læner sig efter sine to andenpladser for alvor op af årets første sejr.

Mamut Carl Ras vil sikkert gå frem med et løb i kroppen og Yes Sir bliver interessant at se tilbage over distancen – men i en svær V4-omgang vælger jeg at bruge Storm som banker i denne afdeling.


Ni 2-årige debutanter mødes hér over 1200 meter, og der er absolut intet andet at gå efter end afstamning og jockeyvalg.

Miss Power er ud af Amacita-vinderen Isabel Grace, der var en glimrende væddeløber og navnlig præsterede stærkt i 2-årssæsonen for nyligt afdøde Jan Malmborg. Isabel Grace er udover Miss Power mor til vinderne Japonica og Soldier Blue.

My Shy Girl er efter førsteårgangshingsten Kahyl, der allerede har haft sin første 2-årsvinder i Alli Cat. Moderen Miss Valuev vandt bl.a. Pompøs Cup og er i forvejen mor til kapable My Nephew. Kostede 75.000 DKK som åring på Scandinavian Open Yearling Sale.

Mogens er efter den tyske tophingst Tertullian, der i Skandinavien bl.a. er velkendt som far til topsprinteren Tertio Bloom. Moderen Tafira har produceret to tidligere 2-årsvindere i Dionisio og Basnæsvinderen Storm Wind. Kostede 70.000 DKK som åring på Scandinavian Open Yearling Sale.

Francisca er helsøster til den ubesejrede 2-årsstjerne og Lambada Cup-vinder Guaton, og hun trænes ligesom sin helbror af Francisco Castro. Hun er samtidig førstejockey Maikel Narvaez’ valg blandt Castros to debutanter.

The Winther Storm er ligesom My Shy Girl efter Kahyl og halvbror til Flaming Secret, der var Danmarks første 2-årsvinder tilbage i 2015.

Valentin Apache tilhører første årgang efter Juniper Tree, der i årets første danske 2-årsløb var far til andenhesten Bitcoin. Moderen Una Hora var én af Skandinaviens bedste hopper med sejre i Dansk Oaks, Dansk St. Leger, Dansk Breeders’ Cup og Jockeyklubbens Avelslöpning (L). Castros førstejockey sidder dog på Francisca. Blev købt tilbage for 55.000 DKK på Scandinavian Open Yearling Sale.

Ayo er endnu et afkom efter Kahyl og ud af Fabella-vinderen Lady File. Ayo blev allerede startboksgodkendt tilbage i april og har længe banket på til sin debut.

Lord Of Elsinore er efter den tyske tophingst Lord Of England og ud af Holy Roman Emperor-hoppen Palagirl, der selv var vinder som 2-årig efter at være blevet importeret fra breeze up-auktion i England. Han er førstejockey Elione Chaves’ valg blandt Bent Olsens to deltagere. Blev købt tilbage for 120.000 DKK som åring på Scandinavian Open Yearling Sale.

Olsens anden deltager er Miss Spectre, der er datter af den engelske hingst Medicean og ud af den interessante Oratorio-hoppe Droit E Devoir, som endnu ikke har haft startende afkom. Kostede 100.000 DKK som åring på Scandinavian Open Yearling Sale.

Ud fra jockeyvalgene bør Lord Of Elsinore og Francisca være længst fremme hos henholdsvis Bent Olsen og Francisco Castro. Afstamningsmæssigt skinner Mogens, My Shy Girl og The Winther Storm også igennem, men alt kan ske her, og jeg tager samtlige heste med.


Peggy’s Daughter fik omsider sin karrieres første sejr senest, men må rides med et kilos overvægt denne gang og får det sværere. Jeg vil derfor gardere med Van Ruymbeke, Nephertiti og Houdinithemagician.


V4-finalen er svær at spå om, og dagsformen bliver afgørende. TALISMAN blev sænket et kilo til 75 efter sin femteplads bag Danny K på Jägersro senest, og nu vender han tilbage på Klampenborg, hvor han ikke har tabt i år. Derfor bliver han mit vinderbud – men også hér tager jeg alle med – både i V4 og V5


Da Talisman aflagde maidentitlen i foråret var det foran SUN OF A GUN, der siden har leveret på både godt og ondt. Han vinder dette maidenløb overlegent såfremt han viser samme form som han gjorde i Breeders’ Cup Trial, men han vinder til gengæld ikke, hvis han løber som senest i selve Breeders’ Cup. Han er dog svær at komme uden om som dagens mest åbenlyse vinder.


Herald kommer med en frisk sejr fra Øvrevoll, men må her løbe med fem kilos overvægt, og det tror jeg ikke han kan overkomme. Jeg tror mere på SAW BOX CARLRAS, Pull In Carlras, Reel Quest og Doc Martin, der bliver mine fire krydser på V5-kuponen.


3-årshandicap har ikke været tidligere været kutyme på Klampenborg, men det er en kærkommen nyskabelse. Flere af disse deltagere har afgjort kapacitet til mere end deres nuværende handicap, og det er f.eks. interessant, at Heart Of Stone her skal give to kilo til Little Lily, som rent faktisk slog netop Heart Of Stone ganske let med tre længder da de mødtes i foråret.

Min vinder er MISS RIVERDANCE, der vandt sin seneste start på Klampenborg og siden fulgte op med en udmærket præstation på Bro Park. Jeg fordobler kuponens størrelse med Little Lily.


Det koster 88 kroner per gardering i sidste afdeling, og spørgsmålet er, om der er brug for mere end en enkelt hest på kuponen. Bent Olsens Sapper gjorde det nemlig fint som anden bag Inspirator senest, men formen er ikke rigtigt blevet bekræftet endnu, og jeg vil derfor også have 4-årige INDIKA med.

Indika har startet to gange i år og var i sæsondebuten tredje bag formstærke Bayonet i et handicap, inden hun senest var små otte længder efter Negroamaro og Bayonet i endnu et stærkt handicap. Hun kan sine 65 og måske også lidt til, så hvis ikke Sapper kan vise sine 70 denne gang, kan Indika meget vel være svaret.


Fem vinderchancer:

Løb 1: 3 Storm
Løb 5: 3 Sun Of A Gun
Løb 6: 1 Saw Box Carlras
Løb 7: 1 Miss Riverdance
Løb 8: 2 Indika


V4

V4-1: 3 Storm
V4-2: Alle 9
V4-3: 1-4-5-8
V4-4: Alle 11

396 rækker – 792 kroner.


V5

V5-1: Alle 11
V5-2: 3 Sun Of A Gun
V5-3: 1-2-7-9
V5-4: 1-5
V5-5: 2-4

176 kroner.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top