fbpx

Sådan er det gået “Dubai-farerne”

At sende skandinaviske heste på vinterophold i Dubai er igennem de seneste 15 år blevet kutyme for adskillige skandinaviske trænere, men diskussionen om hvorvidt disse ophold er til gavn eller ej, deler fortsat vandene.


Skandinaverne har altid haft det svært i Emiraterne – hvad enten det har været på Nad Al Sheba eller Meydan, eller om underlaget har heddet græs, tapeta eller traditionel dirt.

Topnavne som Without Fear, Bank Of Burden og Icecapada har været testet i flere omgange uden at vinde, men faktum er selvfølgelig, at de efter hjemrejsen til Skandinavien har været suveræne år efter år.

Derfor er det også interessant at se nærmere på, hvordan dette års “Dubai-farere” har omsat vinteropholdet i varmen i løbet af den skandinaviske hovedsæsons to første måneder.

Herunder er samtlige skandinavisktrænede heste, der var til start på Meydan i perioden mellem januar og marts, opstillet med deres resultater i Dubai samt efter hjemkomsten.


Bent Olsen, Klampenborg:

Efesos og Elione Chaves. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.
Efesos og Elione Chaves. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.

EFESOS (DEN)

Han startede to gange med 14 dages mellemrum på Meydan i februar og sluttede uplaceret begge gange. Indtjening: 0 SEK.

Efter hjemkomsten har han startet fire gange, vundet to samt været anden og sjette. Indtjening: 115.693 SEK.


Jubilance og Elione Chaves. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.
Jubilance og Elione Chaves. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.

JUBILANCE (IRE)

Han startede tre gange i januar og februar og var uplaceret alle tre gange. Indtjening: 0 DKK.

Efter hjemkomsten har han startet tre gange på Klampenborg og en enkelt gang på Bro Park. De tre starter på Klampenborg er endt med to tredjepladser og en andenplads bag Ginmann i Jockey Club Cup (L), mens han var uplaceret i Stockholms Stora Pris (Gr.3) på Bro Park. Indtjening: 130.604 SEK.


Queen Estoril arbejder på dirten under Elione Chaves. Foto: Erika Rasmussen.
Queen Estoril arbejder på dirten under Elione Chaves. Foto: Erika Rasmussen.

QUEEN ESTORIL (IRE)

Hun startede to gange på Meydan i februar og marts. Først var hun fjerde i UAE 1000 Guineas (L) og derefter femte i UAE Oaks (Gr.3), slået med henholdsvis 15 og 12 længder. Indtjening: 164.000 SEK.

Efter hjemkomsten har hun startet to gange og vundet begge – Mowerinaløb (Dansk 1000 Guineas) på Klampenborg og Svenskt 1000 Guineas på Bro Park. Indtjening: 832.220 SEK.


Francisco Castro, Jägersro:

Land's End og Elione Chaves. Foto: Erika Rasmussen.
Land’s End og Elione Chaves. Foto: Erika Rasmussen.

LAND’S END (DEN)

Startede to gange på Meydan med 16 dages mellemrum i februar og var placeret anden gang. Præmiesum: 20.519 SEK.

Efter hjemkomsten har han startet tre gange og været placeret hver gang, heriblandt som femte i Jägersro Sprint (L) og i går aftes som tredje i Zawawi Bro Park Vårsprint (L). Indtjening: 76.000 SEK.


Only Bacan og Mickael Barzalona. Foto: Erika Rasmussen.
Only Bacan og Mickael Barzalona. Foto: Erika Rasmussen.

ONLY BACAN (CHI)

Startede en enkelt gang over 1200 meter på Meydan i februar og sluttede lige udenfor præmierækken. Han kom skadet hjem fra løbet og gennemgik en knæoperation i Dubai. Indtjening: 0 SEK.

Efter hjemkomsten har han startet en enkelt gang som tredje på Bro Park. Indtjening: 9.000 SEK.


Niels Petersen, Øvrevoll:

Icecapada kender Meydan fra flere tidligere besøg. Foto: Erika Rasmussen.
Icecapada. Foto: Erika Rasmussen.

ICECAPADA (IRE)

Startede to gange i Black Type-sammenhæng i januar og februar og tjente penge hver gang. Indtjening: 105.000 SEK.

Efter hjemkomsten har hun startet en enkelt gang i Tyskland som femte og siden har hun vundet to gange i Norge og Sverige – senest mandag aften i Bloomers’ Vase (L). Indtjening: 425.000 SEK.


Mikklus Makklus og Carlos Lopez. Foto: Erika Rasmussen.
Mikklus Makklus og Carlos Lopez. Foto: Erika Rasmussen.

MIKKLUS MAKKLUS (SWE)

Startede en enkelt gang på Meydan i marts og var uplaceret. Indtjening: 0 SEK.

Han har startet to gange siden hjemkomsten – var anden på Øvrevoll og derefter uplaceret på Jägersro. Indtjening: 22.507 SEK.


Nordic Defense får et fortjent klap på skulderen af Niels Petersen, mens Per-Anders Gråberg sadler af. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.
Nordic Defense. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.

NORDIC DEFENSE (FR)

Løb to gange i Dubai og sluttede af som anden i Listed-opgøret Al Bastakiya. Indtjening: 435.000 SEK.

Efter hjemkomsten har han startet to gange – først som fjerde i et 3-årsløb på Øvrevoll bag Duca Di Como og senest som tredje i Voterlöpning bag Castros duo Shake The Disease og Couples. Indtjening: 156.000 SEK.


Our Last Summer i paddocken. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.
Our Last Summer. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.

OUR LAST SUMMER (IRE)

Kom tilbage efter en operationspause og debuterede som uplaceret på Meydan, hvilket blev hans eneste start i Dubai. Indtjening: 0 SEK.

Det er blevet til tre starter efter hjemkomsten på tre forskellige baner. Sejr på Øvrevoll og i går en tredjeplads i Stockholms Stora Pris (Gr.3) på Bro Park. Indtjening: 190.014 SEK.


Spitzbergen og Jim Crowley. Foto: Erika Rasmussen.
Spitzbergen og Jim Crowley. Foto: Erika Rasmussen.

SPITZBERGEN (FR)

Startede to gange på Meydan i januar og februar og var uplaceret begge gange. Indtjening: 0 SEK.

Har startet tre gange efter hjemkomsten. Lagde ud med at vinde Spring Mile (L) på Jägersro, derefter var han tredje i Pramms Memorial (L) og mandag aften fjerde i Stockholms Stora Pris (Gr.3). Indtjening: 360.000 SEK.

Tinnitus strækker ud med Burj Khalifa i baggrunden. Foto: Erika Rasmussen.
Tinnitus strækker ud med Burj Khalifa i baggrunden. Foto: Erika Rasmussen.

TINNITUS (IRE)

Startede tre gange på Meydan i januar og februar og var uplaceret hver gang. Indtjening: 0 SEK.

Har efter hjemkomsten været en tur i Tyskland som femte i et Listed Race og siden er det blevet til en tredjeplads i Lanwades Stud Jägersro Sprint (L) og mandag aften en syvendeplads i Bro Park Vårsprint (L). Indtjening: 48.000 SEK.

Trouble Of Course og Carlos Lopez. Foto: Erika Rasmussen.
Trouble Of Course og Carlos Lopez. Foto: Erika Rasmussen.

TROUBLE OF COURSE (FR)

Startede tre gange uplaceret i februar og marts på Meydan. Indtjening: 0 SEK.

Fik sin skandinaviske sæsondebut mandag aften i Stockholms Stora Pris (Gr.3) og endte ottende. Indtjening: 0 SEK.


Two Shots Of Happy og Jim Crowley. Foto: Erika Rasmussen.
Two Shots Of Happy og Jim Crowley. Foto: Erika Rasmussen.

TWO SHOTS OF HAPPY (IRE)

Startede to gange i Dubai og var placeret femte i UAE 1000 Guineas (L) – lige bag Queen Estoril. Indtjening: 61.558 SEK.

Har startet to gange efter hjemkomsten – på Øvrevoll og Jägersro – med en femteplads som bedste resultat. Indtjening: 9.003 SEK.


Viscount Barfield. Foto: Erika Rasmussen.
Viscount Barfield. Foto: Erika Rasmussen.

VISCOUNT BARFIELD (IRE)

Blev købt i efteråret i England og sendt direkte til Dubai, hvor han startede to gange i januar og februar og endte uplaceret begge gange. Indtjening: 0 SEK.

Efter hjemkomsten har han startet to gange. Først som uplaceret på Øvrevoll og senest i går aftes som anden i Zawawi Bro Park Vårsprint (L). Indtjening: 100.000 SEK.


Så meget tjente Dubai-farerne samlet i Dubai: 786.077 SEK.

Så meget har Dubai-farerne samlet tjent siden hjemkomsten: 2.474.041

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top