fbpx

Ny vinder for super-produceren Bea Apache

Hun har tidligere produceret den svenske St. Leger-vinder Be My Award og årets Pramms-2’er Be My Academy. Torsdag aften fik Bea Apache endnu en vinder i form af 3-årige Be My Shine, der indledte Voter-aftenen med en overlegen sejr for Jacob Johansen.


Be My Shine og Jacob Johansen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Be My Shine og Jacob Johansen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Eishin Dunkirk-sønnen fik en perfekt rejse som anden undervejs bag længe førende Swing On A Star/Per-Anders Gråberg, og allerede rundt opløbssvinget var der ingen tvivl om det kommende udfald.

Be My Shine trak overlegent fra mod målstregen, mens Swing On A Star holdt andenpladsen før Littleredcorvette.

Der var en førstepræmie på 40.000 svenske kronor til Björns Konditori i Vellinge AB, som også stod bag både Be My Award og Be My Award i Lennart Jr Reuterskiölds træning.

Be My Shine og Jacob Johansen modtages efter maidensejren. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Be My Shine og Jacob Johansen modtages efter maidensejren. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Moderen, Bea Apache (Be My Chief), vandt tilbage i 2007 Svenskt Oaks med små syv længder, og det er i det hele taget en fremragende klassisk moderlinje der tæller navne som den svenske Oaks-vinder Zerena Apache og den danske Oaks-vinder Tap On Track.

Bea Apaches egen mor, Ecstasy Apache, var tilmed anden i Svenskt Oaks selv.

Bea Apache er i dag udlånt til Stutteri Hjortebo, der på dette års Scandinavian Open Yearling Sale fremstiller en Center Divider-halvbror til Be My Award, Be My Academy og aftenens overlegne maidenvinder Be My Shine.


Reprise: Maidenlöpning

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top