fbpx

Sir Winston og Manchego vandt hovedbegivenhederne i Odense

Johnny Reimers 8-årige Sir Winston og Bente Slots 10-årige Manchego blev aftenens store vindere på Fyens Væddeløbsbane med sejre i henholdsvis Karl K. Pedersens Mindeløb og H.C. Andersenløbet med hver 25.000 kroner i førstepræmie.


Mme Fernandes Sir Winston havde Nicolaj Stott i bøjlerne og vandt sikkert med to længder til Torben Christensens Rita’s Girl/Liam Doran og Ian Archers Medicean Melody/Shane Karlsson.

Sir Winston, der er helbror til Derbyvinderen Sir Henry og øvrige storløbsvindere som Harbour Light, Beaufort Twelve og Silvertown, tog her sin sejr nummer syv i 58 starter, og på nær i 2014 har han vundet løb i samtlige sine aktive sæsoner siden han var to år.

Hans største sejr er triumfen i Breeders’ Prize Sprint på Øvrevoll som 3-årig, hvor han hjemtog godt halvdelen af sin samlede indtjening til dato.

Også 10-årige Manchego har været en stor repræsentant for træner Bente Slot og jockey Sara Slot. Dexterity-sønnen gik dog igennem 2017 uden en trioplacering i 12 starter, men at han fortsat er en der skal regnes med slog han fast i H.C. Andersenløbet, hvor han besejrede formstærke Marsh King med hals, mens Brocco blev tredje før Redford.

Dagens tre øvrige opgør i Odense blev vundet af Heidi Schmidts Sunday Pearl/Francis Waweru, Ditte Bundgaards Minuty Prestige/Lea Olsen og Torben Christensens Swedish Eragon/Liam Doran.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top