fbpx

Pernilla Nilsson: Datter af Guineas-vinderen Night Of Thunder

Sidste år i juli købte svenske Pernilla Nilsson den nu 6-årige Sir Percy-datter Haalan for 17,000 guineas i Newmarket. Hun var i fol ved Darleys dobbelte Gruppe-1-vinder Night Of Thunder (Dubawi), og torsdag var ventetiden omsider ovre.


Haalan (Sir Percy) med sit hoppeføl efter Night Of Thunder (Dubawi). Foto: Pernilla Nilsson.
Haalan (Sir Percy) med sit hoppeføl efter Night Of Thunder (Dubawi). Foto: Pernilla Nilsson.

Haalan kostede 38,000 guineas, da hun som åring blev købt af Rabbah Bloodstock på vegne af Saeed Manana, og hun sejrede tre gange i karrieren og opnåede et maxhandicap på 86 for træner James Tate.

To af sejrene blev vundet på græs og en enkelt på all-weather, samtlige gange over 2000 meter.

Hun blev ligeledes forsøgt i Listed-selskab, hvilket som bl.a. resulterede i en femteplads i Grosser Preis von Rossman i Hannover (i øvrigt en plads bag Niels Petersen-trænede Icecapada).

Da Pernilla Nilsson i fjor købte Haalan var hun få måneder forinden blevet bedækket for første gang på Halham Hall Stud ved Night Of Thunder, hvis første årgang er åringer i 2018.

Night Thunder sejrede i både Newmarkets 2000 Guineas (Gr.1) og i Lockinge Stakes (Gr.1), begge over 1600 meter, og han indledte avlskarrieren til en bedækningstakst på 30,000 euro på Kildangan Stud i Irland, inden han i fjor blev flyttet til Newmarket.

Hoppeføl v. Night Of Thunder - Haalan (Sir Percy). Foto: Pernilla Nilsson.
Hoppeføl v. Night Of Thunder – Haalan (Sir Percy). Foto: Pernilla Nilsson.

Haalan er selv ud af Stakes-vinderen Fin (Groom Dancer) og barnebarn af den amerikanske Grade 1-vinder Bonne Ile.

Hun er i sin tur søster til Cumberland Lodge Stakes (Gr.3)-vinderen Ile De Nisky og til Prix Gladiateur (Gr.3)-vinderen Hi Lass.

Netop Hi Lass er mor til den tyske 1000 Guineas (Gr.2)-vinder Centaine og dermed også mormor til den tidligere skandinaviske Championsprinter og Täby Open Sprint Championship (Gr.3)-vinder Calrissian.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top