Den dobbelte Fyensløbsvinder, Gentleman Jack, får ny træner i dag. “Jeg skal til Læsø og hente ham over. Sejler frem og tilbage fra Frederikshavn”, fortæller Keld Chr. Karlsen søndag til GalopSport.
”Han bliver selvfølgelig interessant at arbejde med”, siger Keld Chr. Karlsen om den seksdobbelte vinder, der hidtil har tjent 355.118 kroner i karrieren.
Gentleman Jack åbner sæsonen med 74 i tal, seks kilo mindre end dens maksimum hidtil.
”Mine træningsforhold har været håbløse med den aktuelle vinter og mængder med nedbør. Mine heste er tidligst startklare i slutningen af maj”, konstaterer Keld Chr. Karlsen.