Nok en gang vandt Academy Award det danske hingstechampionat, men der var tættere kamp i forhold til flere foregående sæsoner. Den afdøde Danehill-søns 31 startende afkom vandt til sammen 1.272.350 kroner på de danske baner.
På andenpladsen fulgte Mingun med 30 startende afkom og 965.225 kroner, mens Appel Au Maitre tog tredjepladsen med 922.600 kroner, med 33 startende afkom.
Special Quest kom på fjerdepladsen – ligeledes med 33 startende afkom og med præmier for 843.800 kroner.