fbpx

Både Nicole og Lea skal hyldes ved Klampenborgs championatsfest

Med aflysningen i Klampenborg på lørdag glippede muligheden for Lea Olsen, for at vinde endnu et amatørchampionat på højborgen i dansk galopsport.


Det betyder dog ikke, at træner Bent Olsens datter ikke skal på podiet og hyldes foran forhåbentlig mange gæster til Klampenborgs championatsfest lørdag den 10. november.

”Lea er vinder af DAC-serien i Dansk Amatørtrytter Klubs regi”, fortæller Mona Høegh Al-Haj fra Dansk Amatørrytter Klub. Hun har vundet begge de løb i serien, som er blevet gennemført”.

”Det var med Stald Klampenborgs Davicii og med Warp Core”, fortsætter Mona Høegh Al-Haj.

“De to øvrige planlagte løb i serien blev ikke gennemført. Det på lørdag på grund af aflysningen, og det i derbyweekenden fordi der kun var startmeldt fem heste, og så blev det ophævet”.

”Lea Olsen vandt serien foran Emma Markusson og Jessica Wadst på en delt andenplads. Seriens sponsor Jeppe Eisner overrækker præmien til championatsfesten”.

Nicole Marsing vinder sit første amatørchampionat i Klampenborg, og med det har hun skrevet et kapitel i den danske hestesportshistorie, som næppe gentages.

Hun kan nu bryste sig med championater på samtlige tre derbybaner i Danmark og Sverige.

Amatørchampion i Klampenborg, montéchampion på Charlottenlund Travbane og montéchampion på Jägersro.

Født ind i galopsporten som datter af den tidligere stortræner Benny Jensen og med en mor i form af Beatrice Marsing, med omkring 100 sejre på sit CV.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top