fbpx

Goffs UK: Shamardal-søn fra Godolphin til Olsen

Der blev handlet heste til både Sverige, Norge og Danmark ved onsdagens Goffs UK September Horses in Training Sale i Doncaster. Blandt andet er en vindende 3-årig Shamardal-søn på vej til Bent Olsen i Klampenborg.


Scots Piper (Shamardal) blev købt fra Godolphin og går i træning hos Bent Olsen på Klampenborg.
Scots Piper (Shamardal) blev købt fra Godolphin og går i træning hos Bent Olsen på Klampenborg.

Den brune vallak Scots Piper (Shamardal – Miss Jean Brodie v. Marias Mon) blev købt af Flemming Salomonsen og han kommer med kun tre starter bag sig for træner Mark Johnston.

Han vandt sin eneste start over 1400 meter som 2-årig, men har startet tre gange uden at vinde i 2017, hvilket fik Godolphin til at sætte ham på transferlisten.

Scots Piper er første afkom ud af Miss Jean Brodie, som selv var anden i Irish Oaks (Gr.1) og er søster til Stakes-vinderne Abby’s Angel og Cara Marie.


Den 2-årige hoppe Princess Jessica blev købt af Yvonne Durant på Stall NOR i Norge.
Den 2-årige hoppe Princess Jessica blev købt af Yvonne Durant på Stall NOR i Norge.

Forinden havde norske Yvonne Durant købt den 2-årige franskopdrættede hoppe Princess Jessica (Style Vendome – Scoutingaround v. Deputy Minister).

Hoppen har tre starter bag sig fra Nottingham, Doncaster og Ripon og kommer fra en stærk moderlinje hvor mormoderen Fit To Scout er Grade-1-vinder og tredjemoderen er Grade-1-placeret.

Bro Parks Sandra Brolin handlede tre gange i ringen. Først var den den 6-årige Gold Well-søn Harden, der kommer til Sverige som et forhindringsprospekt.

Det samme gælder den jævnaldrene Smadoun-søn Berry Des Aulmes, som blev købt direkte efter Brolins første handel.

Sidenhen købte Sandra Brolin også 2-årige Heavenly Pulse (Dragon Pulse – Bogini v. Holy Roman Emperor), som allerede har startet 10 gange i indeværende sæson.

Stefan Uppström var i markedet sammen med Kim Stern og sikrede sig den 5-årige vallak Crin Au Vent (Laveron), som endnu er ganske sparsomt startet og har vundet over forhindringer i Frankrig.

Anna Pilroth med 4-årige O'Connor.
Anna Pilroth med 4-årige O’Connor.

Sidste handel i Doncaster stod Anna Pilroth for med den 4-årige vallak O’Connor (Roderic O’Connor – Fly By Magic v. Indian Rocket).

Den fukse vallak har kun startet en enkelt gang hidtil i karrieren, hvilket var for halvanden måned siden i Salisbury.

Han er halvbror til Listed-vinderen Lily’s Rainbow og nært relateret til Hong Kongs championsprinter Peniaphobia.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top