fbpx

Søn af Wilshire Boulevard på York Stutteri

Mandag aften tog York Stutteri imod det første afkom på dansk jord efter Anglesey Stakes (Gr.3)-vinderen Wilshire Boulevard (Holy Roman Emperor). Det var Bernstein-datteren Gift From The Sea, der nedkom med et hingstføl.


Gift From The Sea med sit hingstføl efter Wilshire Boulevard. Foto: York Stutteri.
Gift From The Sea med sit hingstføl efter Wilshire Boulevard. Foto: York Stutteri.

Det er tredje føl ud af Gift From The Sea, som blev købt for 22,000 euro på Goffs November Sale for lidt mere end fem år siden.

Gift From The Sea var i træning hos Jim Bolger og startede ikke som 2-årig.

Hun aflagde sin maidentitel over 2400 meter i sin debut i Irland og opnåede en OR på 82, svarende til 81 i skandinavisk handicap, inden en bækkenskade stoppede løbskarrieren.

I fjor fik hoppen et hingstføl efter Juniper Tree (Galileo), og hendes ældste afkom, den 2-årige hoppe Seashell Pearl (Mingun), blev solgt til Sverige på Scandinavian Open Yearling Sale i fjor.

Wilshire Boulevard, der i blod er trekvartbror til Coolmores Gruppe-1-vinder og gigantsucces Zoffany (Dansili), fulgte op på sin sejr i Anglesey Stakes (Gr.3) med en fjerdeplads i Grand Criterium (Gr.1) på Longchamp, slået med mindre end tre længder af den senere franske 2000 Guineas (Gr.1)- og Breeders’ Cup Mile (Gr.1)-vinder Karakontie, inden han afsluttede 2-årssæsonen med en uheldig rejse og deraf følgende niendeplads i Breeders’ Cup Juvenile Turf (Gr.1) på Santa Anita.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top