York Stutteris Karina og Alexander Elsass var også i aktion på andendagen af Goffs November Foal Sale i Kildare, hvor de mandag fik hammerslag på en brun hoppe efter Prix Morny (Gr.1)-vinderen Arcano. Hoppen er nært relateret til de to skandinaviske champions Hurricane Red og Icecapada.
![Lot 336 v. Arcano - Rinskia (Bering).](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2016/11/goffs_novfoalsale_2016_336.jpg)
Hoppeføllets mor er den tredobbelte franske vinde Rinskia (Bering), som i forvejen er mor til den amerikanske 3-årsvinder My Wild One (Librettist) og den franske 3-årsvinder Variante Alta (Mastercraftsman).
Rinskia er selv halvsøster til den dobbelte franske vinder og avlshoppe Bounce, der i Skandinavien er velkendt som mor til Stockholms Stora Pris, Pramms Memorial, Oslo Cup og Derby-vinderen Hurricane Red (Hurricane Run), samt til den dobbelte Listed-triumfator og Diana-vinder Icecapada (Mastercraftsman).
![Hurricane Red. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2015/10/Hurricane-Red-5533-L.jpg)
Desuden er Bounce mor til den franske Listed-vinder Bernieres, mens hun yderligere er søster til den franske Listed-vinder Simplex (Rainbow Quest) og til den ustartede Rainbowskia, som i år har tilføjet endnu en Black Type-vinder til familien i form af 2-årige Apex King (Kodiac), der i juli vandt Pat Eddery Stakes (L) på Ascot.