fbpx

Galileo Gold og Minding på jagt efter Guineas-double

Efter sidste weekends Guineas-opgør i Frankrig og Tyskland, er det nu Irlands tur til afvikle sine første klassiske løb for i år. Den slagne storfavorit fra England, Air Force Blue (War Front), får en chance til for at bevise at han kan fungere på milerdistancen.


Træner Aidan O’Brien har tidligere gjort kunststykket at vinde det irske 2000 Guineas med en slagen favorit fra det engelske opgør. Det gjorde han for fire år siden med Power og for fem år siden med Roderic O’Connor. Træneren udtaler, at han denne gang ikke vil løbe sin hest med tungebånd og krydsnæsebånd, hvilket han bagefter betegnede som en katastrofal dumhed.

Galileo Gold, som vandt i Newmarket, møder op igen i det otte heste store felt, hvor Aidan O’Brien træner halvdelen. Samme Galileo Gold, som igen rides af Frankie Dettori, er nu definitivt ikke-startende i Epsom Derby, idet hans ejer Sheikh Joan Al Thani ønsker at hesten skal sigte mod det af ham selv sponsorerede Sussex Stakes på Goodwood i juli.


Søndag afvikles hoppernes 1000 Guineas på The Curragh og der møder den overlegne vinder fra Newmarket, Minding (Galileo), op igen.

Det var ellers meningen, at hun skulle stå over og gå diretkte til Epsom Oaks og at Ballydoyle skulle have været første flagbærer for Coolmore. Ballydoyles blodværdier var dog ikke som de skulle og hun blev taget ud af løbet til morgen.

Det samme gjorde sig gældende for Vancouver, den australske tophest, som skulle have startet for første gang i Europa i Gruppe-2-opgøret Greenlands Stakes lørdag. Han er iøvrigt anmeldt både på Royal Ascot samt i sprinteropgøret July Cup i Newmarket inden han skal tilbage til Australien for at virke som avlshingst  i efteråret.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top