fbpx

Finn Ind Again og Smartinblack bliver klar til premieren

Klampenborg-træner Inge Mette Dejgaard indleder sæsonen med ni heste i træning. ”For første gang i mange år uden en eneste 2-årig hest”, siger træneren, som desuden kun har en enkelt klassisk aspirant i stalden.


”Det er sent udviklede Jackson Five”, fortæller træneren. “Han er udelukkende meldt i Dansk St. Leger og han står hver en meter. Det bliver muligvis sæsondebut på andendagen over 1800 meter”, siger Inge Mette Dejgaard.

På åbningsdagen er det meningen, at to andre skal vise flaget.

Finn Ind Again og Elione Chaves. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Finn Ind Again og Elione Chaves. Foto: Burt Seeger / US Photo.

”Finn Ind Again og Smartinblack. Finn Ind Again er blevet 10, men er stadigvæk frisk og han skal nok få en ny god sæson”, vurderer Inge Mette Dejgaard.

I slutningen af 2015 blev nu 4-årige Pull In Carlras indkøbt fra Søren Jensens træningskvarter på Enghavelyst.

Pull In Carlras/Carlos Lopez vinder før Jack Of Clubs og Exquest. Foto: Burt Seeger.
Pull In Carlras/Carlos Lopez vinder før Jack Of Clubs og Exquest. Foto: Burt Seeger.

”Hun er faldet vældig godt til i vores miljø”, siger Inge Mette Dejgaard, som også har store forhåbninger til en hest, som ellers slet ikke har leveret i varen, ligeledes 4-årige Pour Toi.

”Jeg er meget optimistisk på vegne af Pour Toi. Hun har kun 60 i handicap og har udviklet sig meget hen over vinteren. Derfor står hun også fortsat i Dansk Breeders’ Cup, fordi jeg regner med en realistisk chance i Consolation”, sammenfatter Inge Mette Dejgaard.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top