En lind strøm af heste fra Klampenborg har fået nye hjem i Nordjyllland, således nu også snart4-årige Aventador, fortæller hestens nu tidligere træner Bent Olsen. Lone Kaj-Nielsen har solgt Aventador til Ditte Bundgård.
Sønnen af Academy Award og Creole Legend er kommet til sit nye miljø med en sejr og 57.700 kroner, med 70 i generalhandicap.
Aventador aflagde maidentitlen i Klampenborg i år under Jacob Johansen, og afsluttede opholdet hos Bent Olsen med andenpladsen til Half Bridled ved DM for treåringer i Aarhus.
Det er næppe tilfældigt, at den nordjyske hestepige har valgt at handle med Lone Kaj-Nielsen. Fra samme ejer købte hun den et år ældre Autumn Leaves, efter sæsonen i fjor, hvor hoppen var maiden.
Autumn Leaves, med samme far som Aventador, har gennemgået en rivende udvikling i regi Ditte Bundgård. Med fem sejre, samtlige på græstæppet i Aalborg, er den årets hest på den nordligste væddeløbsbane i Danmark.