fbpx

Stærk afslutning af Neuroths Hi Finn i Krefeld

Wido Neuroth-trænede Hi Finn leverede en glimrende sæsondebut søndag eftermiddag i Krefeld, hvor han i et maidenløb over 1700 meter græs sluttede tredje gennem mål for jockey Rafael de Oliveira.


High Chaparral-sønnen gjorde sin blot anden karrierestart, og efter at have løbet grønt undervejs kom han ind på opløbsstrækningen som en af de sidste deltagere.

Tilmed endte han et godt stykke ude i banen, men afslutningen fejlede ikke noget og han lagde over de sidste 250 meter stor afstand til den resterende del af feltet.

Der var dog et godt stykke frem til vindende Lucky Lion og storfavoritten Nadelwald, men præstationen var upåklagelig og et godt tegn på, at Wido Neuroth i år har sine heste længere fremme end i fjor, hvor samtlige havde store problemer med at finde forårsformen i Tyskland grundet vedvarende virus.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top