fbpx

Göteborgs skæbne skal afgøres 22. marts

Kan Svensk Galopps fuldmægtige acceptere budgetteret underskud på 2,8 millioner i 2014 til afviklingen af de seks planlagte løbsdage i Göteborg?


Så kort kan Göteborgs fremtidsperspektiv sammenfattes, og afgørelsens time for den populære svenske græsarena er nu fastsat til lørdag den 22. marts kl. 14.

Svensk Galopps bestyrelse har indbudt til en ekstraordinær generalforsamling på Täby Galopp, hvor der kun er to punkter på dagsordenen:

1. Løbsvirksomheden i Göteborg

2. Salget af træningsetablissementet Angarn

Svensk Galopps administrerende direktør, Torbjörn Westöö, skriver fredag på foreningens webside:

“Gældende spørgsmål 1. Løbsvirksomheden i Göteborg og budgettet for 2014. Bestyrelsen spørger de fuldmægtige om Svensk Galopp AB skal have et budget i balance for 2014 eller om de fuldmægtige kan acceptere et anslået budgetunderskud på 2,8 millioner for afviklingen af de seks planerede løbsdage på Göteborg Galopp. Bestyrelsen har til hensigt at følge de fuldmægtiges beslutning”.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top