fbpx

Contiki vendte formen i Skandinavisk Opdrætningsløb

Elkær Stutteri Skandinavisk Opdrætningsløb over 1200 meter var årets første storløbsprøve for den yngste årgang på Klampenborg, og de fire første pladser blev besat af hopper.


Contiki vinder Skandinavisk Opdrætningsløb. Foto: Burt Seeger.

Bedst var Søren Jensen-trænede Contiki, der formåede at vende formen på både staldveninden Harbour Light og Ametyst.

Ovenpå Harbour Lights opvisning i debuten to uger tidligere, var der dog ikke så meget der kunne tyde på, at Contiki ville vende et 7½-længdes nederlag til en sejr, men moderlivsimporten ramte i opløbet et gear som ingen kunne matche, og den sparsomt skabte hoppe fløj i opløbet fra en af løbets bageste positioner til en slutlig overlegen 2½ længdes triumf under Rafael Schistl.

Harbour Light, der var gjort til stor favorit i 19:10, fik akkurat henvist Bent Olsen-trænede Ametyst til tredjepladsen, med Brian Wilsons Clauses Mani/Oliver Wilson og ligeledes Bent Olsen-trænede Hongkong Star/Marcos Robaldo på de sidste præmiepladser.

Derefter fulgte i rækkefølge Dionisio, Nudetnok, Armagnac, Seattles Girl, Patrol og Lady Diana.

Contiki vinder Skandinavisk Opdrætningsløb. Foto: Burt Seeger.

Sejren i Elkær Stutteri Skandinavisk Opdrætningsløb var 100.000 kroner værd for danske Stald Jack, hvis ejerkreds omfattende Jonna og Carsten Nørgaard samt Karina og Alexander Elsass, også selv stod bag købet af moderen Mara Chaparral (High Chaparral) på Goffs November Sale i 2010.

Hoppen blev i fjor købt tilbage for 95.000 kroner på Dansk Galops Åringsauktion.

“Contiki står meldt i resten af årets store 2-årsløb på Klampenborg, og hun matches nu frem imod Dansk Kriterium om fire uger”, sagde en tilfreds Søren Jensen efter dobbelt-sejren i Opdrætningsløbet.


Bologne afsluttede med sejr

Rafael Schistl afsluttede også søndagen med sejr på ryggen af Rikke Bay Torp-trænede Bologne, der helt overlegent med fem længder henviste Alicia In My Dream/Max Friberg til andenpladsen i Bank Of Burden Handicap over 1600 meter.

Også Nicolaj Stott blev dobbelt-triumfator med de to Søren Jensen-trænede heste Composed og Flyer.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top