fbpx

Inspired Cry fløj til Golden Mile-sejr

Copenhagen Golden Mile blev et af årets flotteste opløb i handicapsammenhæng på Klampenborg, og det længste strå blev trukket af Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Inspired Cry, der under Elione Chaves akkurat nåede forbi Gulapa/Espen Ski.


Inspired Cry vinder Golden Mile. Foto: Burt Seeger.

Indvendigt forsvarede Solo/Shane Karlsson sig glimrende til tredjepladsen i hård kamp med Dan Tucket/Lusi Santos, mens de sidste præmiepenge tilfaldt Maltho og Oliver Wilson.

Lige uden for præmierækken endte den ellers længe førende Verglacial/Marcos Robaldo foran Simbad/Manuel Martinez og Don’t Lose/Jacob Johansen.

Der var også dramatik i opgøret fra start, da Finn Ind Again i startøjeblikket mistede Manuel Santos. Både heste og rytter slap heldivis uskadte fra episoden.

Førstepræmien i Copenhagen Golden Mile var 60.000 kroner værd for Zawawi Racing, som har ejet Street Cry-sønnen siden han som 2-årig blev købt på Breeze-Up auktion på Kempton i England.

Inspired Cry vinder Golden Mile. Foto: Burt Seeger.

Her var han dyreste hest i ringen og kostede 55,000 sterling, mens Bodil Hallencreutz’ Golden Mile-2’er, Gulapa, på samme auktion året forinden blev erhvervet for 5,000 sterling.

Inspired Cry skal allerede i vælten igen først kommende søndag, hvor han er skrevet til start i Jägersro Cup over 3200 meter på sin hjemmebane i Malmö.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top