fbpx

Også fremgang på den norske auktion

Ovenpå fremgangen ved Dansk Galops Åringsauktion den 4. september kunne Norsk Jockeyklub ligeledes glæde sig over bedre tider for deres udgave, der blev afholdt på Bjerke Travbane i lørdags.


12 af de 22 fremstillede åringer skiftede ejer, og højeste hammerslag blev delt imellem en brun hoppe ud af Xaar Queen (foto herunder) til Cathrine Erichsen og en fuks hoppe ud af Folita til Jan Andersen. Begge heste kostede 130.000 norske kroner.

Cathrine Erichsen var særdeles aktiv på auktionen og erhvervede sig ligeledes en brun hoppe ud af Philitagain for 110.000 kroner og en brun hingst ud af Borena for 60.000 kroner. Dertil tilbagekøbte hun sin egen åring ud af Cul De Sac for 37.000 kroner.

Familien Nagell-Erichsen købte to åringer tilbage – en brun hoppe ud af Shaisa for 95.000 kroner og siden en brun hoppe ud af Capote Line for 110.000 kroner.

I alt blev der handlet for lige over en million norske kroner til en gennemsnitspris på 83.917 kroner.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top